Til efteråret træder den forholdsvis nyudklækkede skuespiller fra serien Bedrag, Lucas Hansen ind på en ny scene, Vild med dans scenen.
Iført laksko, vest og skjorte skal op på fodbalderne og bevæge hofterne til sød musik hver fredag i bedste sendetid.
Det skriver Billed-Bladet.
- Jeg har altid godt kunne tænke mig at være med i det program, og da de så spurgte sagde jeg ja. Jeg tænkte, at jeg nok aldrig får mulighed for at lære og danse i så professionelle omgivelser som i ”Vild med dans”, siger Lucas Hansen til Billed-Bladet.
Han fik sit store danske gennembrud som Bimse i DR serien 'Bedrag', der sidste år rullede over skærmen, og nu er det tid til at lære den 38-årige skuespiller lidt bedre at kende i nye klæder.
Lucas Hansen er netop flyttet tilbage til Danmark, efter han har boet en længere årrække i USA. Men livet i USA har ikke stoppet ham fra at følge med, når Britt Bendixen og Jens Werner år efter år smider floskler efter de nystartede dansere og deres professionelle partnere.
Han ser det som en stor udfordring at skulle medvirke i det populære danseshow, men ser positivt på det.
Indtil nu er det bekræftet, at Lucas Hansen skal konkurrere mod skuespiller Iben Hjejle, rapperen Jesper Dahl - bedre kendt som Jokeren og køkkenchef på michelin-restauranten Kiin Kiin, Dak Wichangoen.