Bed overfaldsmand i lemmet: 17-årig kidnappet på åben gade
En gruppe mænd kidnappede en 17-årig pige, som de forsøgte at tvinge til oralsex.
Med effektive midler lykkedes det for en 17-årig pige fra Nordjylland at undslippe et seksuelt overgreb.
Med effektive midler lykkedes det for en 17-årig pige fra Nordjylland at undslippe et seksuelt overgreb. Foto: Scanpix/arkiv


Med effektive midler lykkedes det for en 17-årig pige fra Nordjylland at undslippe et seksuelt overgreb.

Ekstra Bladet skriver, at en gruppe på fem til seks mænd 5. oktober - ifølge en anmeldelse - kidnappede pigen på åben gade og tvang hende ind i en kassevogn.

Pigen blev tvunget til udføre oralsex på en af overfaldsmændene, men pigen satte tænderne i en af mændenes penis, og hun fik herefter held med at flygte.

Sune Espersen, politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted, bekræfter, at man arbejder med en anmeldelse.

- Jeg kan ikke komme med detaljer fra efterforskningen, siger Sune Espersen til avisen.

Sagen minder om en anden sag, hvor en 18-årig kvinde har anmeldt, at tre mænd med arabisk udseende forsøgte at tvinge hende ind i en ældre, rød personbil uden nummerplader.

Den episode skete mandag 10. oktober ved højlys dag i Ravnkilde nord for Hobro. Også hun slap fri og flygtede i sikkerhed.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.