Bavarian-aktien tager spurten på børsen
Aktierne i Bavarian sprudler på fondsbørsen efter meddelelse om kontakt på ebola-vaccine.


Bavarian Nordic stiger som en raket på fondsbørsen. Aktien ligger til en stigning på over 21 procent efter fondsbørsmeddelelse tidligere onsdag om en stor aftale om udvikling af en ebola-vaccine.

Efter 10 minutters handel ligger aktien til en stigning på 20 procent - og en pris på 180 kroner.

Det danske selskab har lavet en aftale med medicinalselskabet Janssen, der er ejet af amerikanske Johnson & Johnson, om udviklingen af vaccinen.

Aftalen er kommet i hus, efter forsøg med dyr har vist, at en kombination af Bavarian Nordics vaccine MVA-BN og Janssens teknologi Advac har 100 procent beskyttelse mod ebola. Så Janssen vil have fremskyndet arbejdet med forsøg på mennesker.

Kontrakten har en samlet værdi på omkring 1,1 milliarder kroner.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.