PRISEN FOR BILLIG TELEFONI
Barsk ultimatum: Sådan skriver TDC til de ansatte
Se de forringelser, som TDC krævede af ansatte i datterselskabet Telmore.
Her er brevet, som omkring 80 fastansatte i Telmore modtog den 28. maj sidste år. Brevet er afsendt fra HR-afdelingen i TDC.
Her er brevet, som omkring 80 fastansatte i Telmore modtog den 28. maj sidste år. Brevet er afsendt fra HR-afdelingen i TDC. FOTO: Søren Elkrog Friis


Den 28. maj 2014 dumpede et brev ind ad døren hos Natascha Høgsted Jensen og omkring 80 andre unge, som arbejdede fuld tid som kundesupportere hos mobilselskabet Telmore.

Læs også: Natascha efter løn-ultimatum: Jeg er færdig med TDC

"Varsling om ændringer i dit ansættelsesforhold," lyder overskriften på brevet, som er afsendt fra HR-afdelingen i TDC, som ejer Telmore.

Reelt er brevet et ultimatum til de ansatte. Hvis de vil beholde deres job, skal de skrive under på, at de accepterer en forringelse af deres vilkår.

Hvis man ikke skriver under, kan man betragte sig selv som opsagt.

Læs også: TDC til unge ansatte: Gå ned i løn eller bliv fyret

Her er de ændrede vilkår, som de ansatte hos Telmore skulle skrive under på.

  • 15 minutters daglig pause forsvinder.
  • Pauser er planlagt på forhånd og foregår på faste tider.
  • Der betales ikke løn i frokostpausen.
  • Tillæg på 100 kr. i timen for overarbejde bortfalder, men den ansatte vil stadig være forpligtet til merarbejde og overarbejde.
  • Ancinnitetsbestemt lønregulering bortfalder. Eventuel lønstigning er fremover overladt til individuel forhandling.
  • Barns 1. sygedag bortfalder. Ansatte kan efter aftale holde fri uden løn eller bruge ferie på at passe syge børn.
  • Betalt barselsorlov bortfalder.
  • Betalt mobiltelefon og internet bortfalder.
  • Sundhedsforsikring bortfalder.

Derudover er startlønnen for nye medarbejdere blevet sænket fra 125 kroner i timen til 110 kroner i timen.

Ingen overenskomst

Telmore blev stiftet i 2000 som et af Danmarks første lavprismobilselskaber, hvor kunderne selv kunne kontrollere deres forbrug ved at 'tanke op' online. Det blev en kæmpe succes, og i 2004 blev Telmore opkøbt af TDC.

Telmore er nu en del af datterselskabet TDC Telco, som også omfatter Fullrate, Onfone og YouSee Mobil.

Der er ingen aktiv overenskomst i TDC Telco, og det har der heller aldrig været i Telmore. Derfor havde de ansatte ingen mulighed for at modsætte sig kravet fra TDC.

En aktiv overenskomst kræver, at over halvdelen af medarbejderne er medlem af en fagforening,

Fra Telmore til Telco
  • I starten af 00'erne revolutionerede Telmore mobilmarkedet ved at tilbyde 'tank selv'-løsninger på nettet til mobiltelefoni. Det gik så godt, at selskabet i 2004 blev opkøbt af TDC.
  • Telmore indgår i dag i TDC Telco, som rummer en række datterselskaber uden overenskomst - bl.a. Onfone, Fullrate og Yousee Mobil.
  • TDC Telco har omkring 400 ansatte.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.