Den 45-årige skuespiller Jennifer Anistons barnløshed har længe været et varmt emne for tabloidmedierne, og nu fortæller stjernen endelig åbent om, hvordan snakken påvirker hende.
- Jeg har ikke en slags tjekliste over ting, jeg har udrettet, og hvis de ikke er afkrydsede, så har jeg fejlet med en del af min femininitet, siger hun i ærligt interview med den amerikanske tv-vært Carson Daly i talkshowet Today Show.
Jennifer Aniston strammer ballerne op til ferie. Læs mere på seoghoer.dk
Stjernen mener heller ikke, at hun af den grund er fejlet som kvinde eller har mindre værdi i sit køn.
Presset er ikke fair
Hun tilføjer, at hun heller ikke føler sig mindre fuldbyrdet bare, fordi hun ikke har børn.
-Jeg er nedkommet med mange ting, og jeg føler, at jeg har været mor til mange ting. Og jeg synes ikke, det er fair at lægge den slags pres på folk, siger Jennifer Aniston.
Skuespilleren, der er forlovet med skuespiller og instruktør Justin Theroux, fortsætter med at sige, at hun ikke har begreb om, hvorfor fremmede er så nysgerrige omkring, at hun ikke har børn.
- Det er altid et stort nummer med: ’Er du stadig ikke gift? Har du stadig ikke fået børn?’ Og det er bare hele tiden.
Aniston har udviklet sig
Da Carson Daly spørger, hvorfor hun tror, at fremmede går så meget op det aspekt af hendes liv, ryster Jennifer Aniston på hovedet af forvirring og siger:
- Hvis du har et svar på det, så kom gerne med det.
Jennifer Aniston hader Justin Theroux’ bedste ven. Læs hvorfor på kigind.com
Hun finder dog stadig en stor fordel i, at hun er i stand til at reflektere over sit liv, og hvordan hun har ændret sig igennem filmene.
- Jeg føler, at jeg er blevet voksen gange tre. Jeg har oplevet en utrolig udvikling. Jeg bliver ved med at genkalde alle de menneskeliv, jeg har levet, og de er alle vidunderlige.
Af Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media