Barnevogn fra 60'erne og børnetøj fra 80'erne: Så retro var prinsessens dåb
Kongefamiliens gamle barnevogn var fundet frem fra gemmerne, da prins William og hertuginde Kate søndag døbte deres lille datter.
Den royale kernefamilie kunne gå en solbeskinnet tur til St. Mary Magdalene Church, hvor prinsesse Charlotte blev døbt søndag.
Den royale kernefamilie kunne gå en solbeskinnet tur til St. Mary Magdalene Church, hvor prinsesse Charlotte blev døbt søndag. Foto: Matt Dunham/AP


En dåbskjole fra 1841, en barnevogn fra 1960'erne og et sæt børnetøj fra 1984. Der var rigeligt med historiske islæt, da prins William og hertuginde Kate søndag fejrede barnedåb.

Deres lille datter, der søndag blev døbt prinsesse Charlotte Elizabeth Diana af Cambridge, bar således en dåbskjole, der var en direkte reproduktion af den kjole, som dronning Victoria blev døbt i 1841.

Det skriver kongehuset på det sociale medie Twitter, hvor de også har delt billeder af kjolen, der er syet af dronningens egen kjolemager.

Men hvor traditionen med at lade dåbskjolen gå i arv gennem generationer, er ganske almindelige i mange engelske såvel som danske hjem, så er det nok de færreste moderne familier, der frivilligt vælger at genbruge en 50 år gammel barnevogn.

Men ikke desto mindre så havde prins William og hertuginde Kate valgt at grave oldemors gamle vogn frem fra gemmerne.

Den rustikke barnevogn, som først blev brugt af dronning Elizabeth til prins Williams onkler prins Edward og prins Andrew i 1960'erne, kom således søndag atter på køretur, da den transporterede to måneder gamle prinsesse Charlotte til St. Mary Magdalene Church, som også var den kirke, hvor afdøde prinsesse Diana blev døbt.

Her ventede flere hundrede begejstrede tilskuere, der var samledes for at ønske prinseparret tillykke. De loyale tilskuere blev heller ikke snydt for et glimt af den stolte storebror prins George, der fylder to år senere på måneden.

Den lille purk var i dagens anledning klædt fint på i røde shorts og en broderet skjorte, der også så ud til at være inspireret af en ældre mode.

Lilleprinsens tøj var da også en efterligning af det sæt, som far William selv bar, da han to år gammel i 1984 blev fotograferet på vej for at møde sin nye lillebror prins Harry.

Se alle hoffets billeder fra barnedåben og de historiske billeder af dåbskjolen og barnevognen her.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.