Barcelona-fodboldlegende skifter til Qatar
På et pressemøde torsdag har Barcelona-stjernen Xavi bekræftet sit skifte til Al Sadd i Qatar.
FC Barcelonas Xavier Hernandez, venstre, skifter klub efter sæsonen udløb ved FC Barcelona. Arkivfoto
FC Barcelonas Xavier Hernandez, venstre, skifter klub efter sæsonen udløb ved FC Barcelona. Arkivfoto Foto: Manu Fernandez/AP


Den levende FC Barcelona-legende Xavier Hernández, populært kaldet Xavi, har på et pressemøde torsdag bekræftet, at han forlader klubben ved kontraktudløb efter denne sæson for at fortsætte i Qatar.

Her han den 35-årige midtbanespiller fået en toårig aftale med klubben Al Sadd.

Det var en bevæget Xavi, som offentliggjorde beslutningen.

- Det er en definitiv beslutning, det er ikke en let en, men det er det rette tidspunkt at tage af sted på, lyder det fra Xavi ifølge Reuters.

Han fortalte samtidig, at Barcelona havde tilbudt ham en forlængelse, men at han følte, tidspunktet var det rigtige til at komme videre, efter at han ikke længere er fast mand på holdet.

Den teknisk dygtige spiller debuterede for Barcelona i 1998 og har siden spillet mere end 500 kampe for klubben med adskillige trofæer til følge.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.