Baptister vil kappe bånd til staten på grund af imamlov
Landets ældste frikirke vil frasige sig retten til at vie folk og dermed slippe for kontrol på flere områder.
Der er over 50 baptistmenigheder i Danmark. Kirkens præster vil i fremtiden ikke have ret til at vie folk, hvis kirken frasiger sig vielsesritualet. Arkiv.
Der er over 50 baptistmenigheder i Danmark. Kirkens præster vil i fremtiden ikke have ret til at vie folk, hvis kirken frasiger sig vielsesritualet. Arkiv. Foto: Claus Bonnerup/Polfoto


Baptistkirken i Danmark er parat til at kappe et af de stærkeste bånd til staten i protest mod regeringens såkaldte imamlov.

Det er vielsesbemyndigelsen, som er det håndgribelige udtryk for godkendelse af et trossamfund fra statens side, kirken med cirka 5500 medlemmer nu er klar til at frasige sig. Det skriver Kristeligt Dagblad.

- Hvis ikke vi har vielsesbemyndigelsen, så har staten til gengæld heller ikke noget på os, siger generalsekretær i Baptistkirken i Danmark, Lone Møller-Hansen, til avisen.

Lovpakkens formål er at standse radikale imamers opfordringer til for eksempel stening og undergravelse af danske værdier.

Men ifølge baptisterne kriminaliseres også alle andre lovlydige religiøse ledere. Herunder kirkens egne præster.

Hvis lovændringerne gennemføres uændret, opfordrer kirkens ledelsesgruppe præsterne til at frasige sig retten til at vie medlemmerne med juridisk gyldighed.

- Det bekymrer os, at lovpakken i det hele taget gør det suspekt og mistænkeligt at være en del af et religiøst fællesskab, og det opponerer vi imod. Samtidig, når vi ikke har vielsesretten, så går vi under radaren og skal ikke på kursus eller underskrive erklæringer, fordi det er knyttet til netop vielsesretten.

- Dermed undgår vi en kriminalisering af vores præster og deres sjælesorg, siger Lone Møller-Hansen til Kristeligt Dagblad.

Hun tilføjer, at det har været politikken i en del år i Baptistkirken ikke at vie folk med juridisk gyldighed, men at lade landets rådhuse tage sig af det.

Kirkeminister Bertel Haarder (V), som har siddet ved bordenden i de forhandlinger, som har ført frem til lovpakken, maner til besindighed.

- Der er ikke tale om, at lovforslagene mistænkeliggør religion i almindelighed eller frikirker i særdeleshed. Der er tale om, at nogle imamer har praktiseret en rådgivning, som er i strid med landets lovgivning, og det vil vi nu sætte streg under, at det må man ikke, siger Bertel Haarder.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.