Bankøkonomer: Finanslov kunne godt være endnu strammere
Flere bankøkonomer mener, at regeringen med fordel kunne have givet sig selv et endnu større råderum.


Livremmen er strammet en smule ind i det finanslovsforslag, som finansminister Claus Hjort Frederiksen præsenterer tirsdag.

Men regeringen kunne sagtens være gået endnu hårdere til værks og dermed have givet sig selv et større råderum, uden at det ville true opsvinget.

Det mener flere bankøkonomer, herunder Tore Stramer, der er chefanalytiker hos Nykredit.

Han noterer sig, at budgetunderskuddet forventes at ende på 2,8 procent af bruttonationalproduktet (BNP), og at underskuddet på den strukturelle saldo forventes at blive 0,4 procent.

Begge tal ligger lige på grænsen af, hvad EU tillader. Dermed risikerer man at gentage fejlen fra sidste år, hvor det strukturelle underskud i budgettet hed 0,9 procent, men nu ventes at ende på 3,0 procent.

- Det giver bestemt ikke stjerne i karakterbogen, og det afslører med al tydelighed risikoen ved at planlægge finanspolitikken lige til grænsen. Det giver så godt som ingen frihedsgrader i den økonomiske politik, hvis opsvinget mod forventningen skulle løbe ind i problemer.

Også makroøkonom Peter Bojsen Jakobsen fra Sydbank konstaterer, at regeringen ikke er gået så hårdhændet til værks, som konjunkturerne ellers tillader.

- Regeringens stramning er ikke noget, som for alvor får Finansministeriets krudtlager til at bugne, og selv efter stramningen bevæger finanspolitikken sig lige på grænsen af det tilladte til næste år.

- Der kan derfor være god grund til at stramme finanspolitikken mere end det, som regeringen lægger op til i sit finanslovsforslag, skriver Sydbanks økonom i sin analyse.

Regeringen har selv opgjort, at finanslovsforslaget påvirker BNP-væksten næste år med minus 0,2 procent.

Sidste års finanslov påvirkede ifølge beregningerne BNP med plus 0,1 procent.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.