Bankerot? Athen vil låne milliarder fra Kina og Rusland
Grækenland arbejder på økonomisk indsprøjtning på milliarder af euro fra Kina og Rusland inden for få dage.
Grækenland kæmper videre for at holde sig økonomisk i live. Nu arbejder regeringen i Athen ifølge lokale aviser på at få milliarder af Kina og Rusland i forudbetaling for ventede russiske og kinesiske investeringer i Grækenland.
Grækenland kæmper videre for at holde sig økonomisk i live. Nu arbejder regeringen i Athen ifølge lokale aviser på at få milliarder af Kina og Rusland i forudbetaling for ventede russiske og kinesiske investeringer i Grækenland. Foto: Yorgos Karahalis/AP


Græske embedsmænd arbejder på højtryk for at sikre hurtige lån på 15 milliarder euro og dermed undgå, at landet går bankerot.

Regeringen i den græske hovedstad, Athen, har følere ude hos Kina og Rusland for at få tilført de mange penge, der svarer til 112 milliarder kroner.

Oplysningerne kommer fra græske medier. Ugeavisen Karfi skriver lørdag, at græske regeringsembedsmænd arbejder på at få Kina til at give et lån på 10 milliarder euro.

Det skal teknisk være en forudbetaling for Kinas brug af havnen i Piræus og også en forskudsinvestering i de græske jernbaner.

Samtidig håber Grækenland ifølge avisen Agora, at Rusland vil yde et forskud på tre til fem milliarder euro i forbindelse med, at Grækenland kobles på et russisk projekt om en gasledning igennem Tyrkiet og videre igennem Grækenland til Centraleuropa.

Det tyske magasin Der Spiegel skriver på sin netavis, at en aftale mellem Grækenland og Rusland måske kan underskrives tirsdag, men det kender de ikke noget til i Rusland.

Ifølge Reuter afviser Dmitrij Peskov, talsmand for Kreml, over for russiske medier, at en aftale kan underskrives tirsdag. Han siger dog, at rørledningen blev drøftet tidligere på måneden under et møde mellem præsident Vladimir Putin og Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras.

Det vil ifølge en græsk embedsmand, som Der Spiegel citerer, betyde, at "et blad vendes for Grækenland", der i årevis har befundet sig på randen af bankerot.

Imidlertid skal EU godkende projektet med gasledningen, og der er nogen usikkerhed om, hvorvidt der kan frigives penge til et projekt, som endnu ikke er godkendt.

Græske embedsmænd og repræsentanter for de internationale kreditorer, EU og Den Internationale Valutafond (IMF), har lørdag møder i Athen for at drøfte den græske krise.

Den 24. april er der uformelt møde i Riga i Letland blandt finansministrene i eurozonen, hvor de vil stikke en finger i jorden og vurdere, om der er fremskridt i den græske reformproces.

Långiverne kræver, at Grækenland gennemfører reformer, hvis den sidste portion af de store kriselån, som er stillet til rådighed for Grækenland, skal frigives. Det drejer sig om 7,2 milliarder euro.

/ritzau/dpa

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.