Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Banker tjener rente-milliarder - du får intet

For mens bankerne låner penge billigere og billigere, så må de almindelige borgere se langt efter billigere lån. Det skriver DR Nyheder.

5. juli 2012 kl. 19:44
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Kære læser. Inden du har nået at læse denne artikel, har bankerne tjent 95.000 kroner.

Det er en af konsekvenserne af den lave rente, som torsdag satte endnu en historisk bundrekord.

For mens bankerne låner penge billigere og billigere, så må de almindelige borgere se langt efter billigere lån. Det skriver DR Nyheder.

Det seneste år har bankerne udlånt 550 milliarder kroner til private husholdninger alene. Pengene har bankerne selv kunnet låne én procent billigere end for et år siden, men alligevel fortsætter bankerne med at låne penge dyrt ud til de private.

Dermed har bankerne tjent godt 5 milliarder kroner på at låne billigt og udlåne dyrt.

Bankernes interesseorganisation Finansrådet forklarer sig med, at finanskrisen har medført store tab og øgede politiske krav.

- Bankerne har lidt tab på finanskrisen og har fået øgede kapitalkrav, der betyder, at bankerne skalpolstre sig mere. De skal simpelthen have flere penge på kistebunden, skriver cheføkonom i Finansrådet Niels Storm Stenbæk til DR Nyheder.

Han mener, at bankerne ret beset kun har mulighed for at hente penge hos aktionærerne og kunderne.

- Da bankernes indtjening er meget beskeden i disse år, er der ikke noget at tage fra aktionærerne. Derfor er der kun kunderne tilbage, og derfor ser vi, at det bliver dyrere at være bankkunde. Endelig er vi nødt til at hæve indtjeningen, fordi ellers kan vi ikke finde investorer. Og uden investorer er der ikke grundlag for at drive bank, skriver Niels Storm Stenbæk.

De 95.000 kroner, som er nævnt i artiklens indledning, er, hvad bankerne cirka tjener på den øgede rentemarginal hver 10. minut.

Læs også: Mislykket storcenter sælges af ejerne

Læs også: Danskernes økonomi sejler under Helles styre

Læs også: Kendt butikskæde skærer kraftigt i lønnen

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
06.07-2012 | 05:49 af Humanistpartiet v. B Bolbroe
Stop det tudefjæs! Lad os vende ansigtet mod banker ude i verden, som gerne vil give en størrer rente.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites