Banker presser fattige: Betal din gæld og mist din bolig
Flere banker fastholder afdrag på lån hos borgere, selv om de har mistet indkomstgrundlaget og kæmper for at betale huslejen.
Det rammer hårdt, når bankerne fastholder afdrag på lån hos boliglejere, som ikke kan betale huslejen.
Det rammer hårdt, når bankerne fastholder afdrag på lån hos boliglejere, som ikke kan betale huslejen. Foto: JOACHIM ADRIAN/POLFOTO


Det kan knibe med at få pengene til at slå til, når man er på SU, kontanthjælp og andre sociale ydelser. Endnu sværere bliver det, hvis banken insisterer på at fastholde afdrag på lån.

Flere boligselskaber fortæller til Politiken, at de oftere og oftere oplever, at bankerne fastholder opkrævningen af lån og kreditter hos danskere, der ikke længere kan betale huslejen.

Og det strider imod god bankskik, som forbyder bankerne at modregne deres lån i sociale ydelser, hvis det betyder, at borgerne ikke længere kan opretholde en beskeden levefod.

- Reglerne er krystalklare, derfor kan vi kun på det kraftigste opfordre bankerne til at overholde dem. Vi frygter, at der er et stort mørketal af sager derude, som vi ikke får kendskab til, og hvor bankerne slipper af sted med denne uanstændige adfærd, siger KAB's direktør, Jens Elmelund, til Politiken.

Boligselskabernes oplevelse er, at bankerne først begynder at følge reglerne, når de slår i bordet og kræver, at god bankskik bliver efterfulgt.

Både Nordea og Sydbank er i Politiken ude og beklage, hvis sådanne tilfælde har fundet sted.

- Når vi taler kunder, der ikke kan overholde deres forpligtelser, så er vi meget opmærksomme på, at vi ikke modregner i sociale ydelser, og skulle det ske, så er det en beklagelig fejl, siger områdedirektør i Sydbank Jess Olsen til Politiken.

Hos Finansrådet opfordrer man borgerne til råbe højt, hvis man mener, at reglerne ikke bliver fulgt.

- Oplever borgerne, at reglerne ikke overholdes, kan vi kun opfordre dem til at klage. De banker, der går over stregen, kan både straffes med påtaler og bøder, siger kontorchef i rådet, Jeanny Blyt, til avisen.

Det anslås, at én udsættelse koster op mod 300.000 kroner. Dertil kommer de menneskelige konsekvenser for den enkelte.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.