Spiir.dk er en tjeneste, der har til formål at hjælpe bankkunder med at få et nemt overblik over økonomien.
Systemet fungerer ved, at man giver spiir.dk lov til at hente posteringer på kundernes konti, og derefter laver et grafisk overblik over hvordan økonomien har det.
Bliv ven med os på Avisen.dk på Facebook - klik her og vær med nu
Men det mener blandt andet Jyske Bank er problematisk, og man har derfor meldt spiir.dk til politiet, men her er anmeldelsen dog blevet afvist, skriver DR Østjylland.
Alligevel oplever direktør Runa Mai fra firmaet nu, at både Jyske Bank og andre banker advarer kunderne mod at bruge økonomi-tjenesten.
- Helt konkret, så har de sendt breve ud til deres kunder, hvor der står, at vi kan overføre penge, når kunderne giver os de relevante oplysninger. Men det er usandt. Bankerne har også ringet mange af deres kunder op, og fortalt dem i en truende tone, at de skal ophøre med at bruge spiir.dk, og det mener jeg er på kanten af, hvad man kan tillade sig som virksomhed, siger han.
Og hvis bankerne ikke stopper deres advarsel, vil spiir.dk gennemføre en varslet injuriesag for at blive renset for beskyldningerne.