Bank skal på anklagebænken igen for kursfup
Anklager får medhold i Højesteret i sag om manipulation af kursen på en obligation. Om igen, siger Højesteret.
Ringkjøbing Landbobank er under anklage i en sag om kursmanipulation, men har nægtet sig skyldig (arkivfoto).
Ringkjøbing Landbobank er under anklage i en sag om kursmanipulation, men har nægtet sig skyldig (arkivfoto). Foto: Ringkjøbing Landbobank/Free


En straffesag mod Ringkjøbing Landbobank A/S om kursmanipulation skal behandles på ny.

Onsdag har Højesteret besluttet at sende sagen tilbage til Vestre Landsret, som ellers frifandt banken i maj sidste år.

Årsagen er, at landsretten ifølge Højesteret har misforstået loven.

Afgørelsen er en sejr for anklagemyndigheden, som netop havde krævet, at dommen blev ophævet og hjemvist.

Vestre Landsret frifandt såvel Ringkjøbing Landbobank som bankens kunde, et anpartsselskab. Også to tiltalte personer gik fri.

Disse to snakkede i telefon om kursen på en virksomhedsobligation den 29. december 2011. I dommen er dele af samtalen gengivet fra ord til andet.

Kunden spørger, hvad Finanstilsynet vil gøre, hvis "man hamrer sådan en obligation" op - og handler med sig selv til en høj pris i forhold til det, der sidst er handlet.

" Så ryger du i spjældet", svarer bankmanden.

Det endte med, at der blev afgivet to købsordrer på henholdsvis kurs 35 og 30.

På grund af manøvren steg anpartsselskabets værdier med cirka 13 millioner kroner, har Bagmandspolitiet påstået.

Beskyldningen drejer sig om, at kursen blev manipuleret op på et kunstigt høj niveau.

Men i forvejen var der kun ganske få handler med obligationen. Dette var et af de afgørende argumenter, da landsretten frifandt banken, selskabet og de to personer.

Det var ikke muligt at fastslå, at de to købsordrer påvirkede kursen i en retning, som afveg fra den reelle værdi i markedet, mente landsretten.

Men landsretten har misforstået udtrykket "værdi i markedet", fastslår landets øverste domstol tirsdag.

Problemet er, at landsretten ikke har set på den seneste noterede børskurs, da den bedømte de to købsordrer. Den var nede på 1,1.

I stedet hæftede landsretten sig ved det såkaldte spread, som den pågældende dag var på børsen.

Men det var altså forkert, siger Højesteret. Derfor skal sagen nu behandles for fjerde gang.

Oprindeligt mente også Retten i Herning, at de tiltalte skulle frifindes - men med en anden begrundelse end landsretten.

På handelstidspunktet var obligationen reelt illikvid, og derfor var der ikke noget egentligt marked, som kunne manipuleres, mente byretten.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.