Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Bank-chok: Fyringer og lukninger på vej

En voldsom udrensning vil ramme den finansielle sektor herhjemme, spår Danske Bank i en fortrolig analyse.

6. sep. 2012 kl. 05:24 (opdateret kl. 08:00)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Blandt andet vil Sydbank og Jyske Bank lave en ny storbank i Jylland, lyder det i analysen.
Blandt andet vil Sydbank og Jyske Bank lave en ny storbank i Jylland, lyder det i analysen. Foto: Pressefoto
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Storfusioner og opkøb vil skabe nye giganter i den danske banksektor, hvor der også er vidtrækkende fyringsrunder og filiallukninger i hobetal på vej.

Sådan lyder den opsigtvækkende vurdering fra Danske Banks analyseafdeling, Danske Markets, ifølge Børsen.

Avisen er kommet i besiddelse af en fortrolig analyse, hvori man blandt andet sætter navn på de banker, der forventes ikke at klare skærene.

Det gælder den kriseramte Vestjyske Bank, som er Danmarks niendestørste pengeinstitut. Nykredit eller Svenska Handelsbanken nævnes som de mest oplagte købere til at stå på spring i et muligt tvangssalg.

Vestjyske Bank har simpelthen ikke nok penge i tanken til at forblive selvstændig, spår Danske Bank.

Men der er flere andre iøjnefaldende vurderinger i analysen, der fylder 25 sider og ifølge Børsen er forfattet af nogle af landets bedste bankanalytikere; Lars Holm og Per Grønborg.

En ny storbank i Jylland kommer til se dagens lys, når Jyske Bank og Sydbank vil slå pjalterne sammen og fusionere, skriver Børsen.

Dermed kan bankerne skille sig af med hver fjerde ansatte og lukke halvdelen af alle filialer, lyder det.

Danske Bank selv vil sammen med Nordea være tvunget til at lukke mere end 250 bankfilialer i Danmark de næste fem år. Danske Bank skal lukke og slukke 160 filialer, og Nordea må sige farvel til 107 af slagsen, lyder prognosen.

Den ordførende direktør i Danske Bank, Eivind Kolding, ønsker ikke at sige noget til Børsen om den fortrolige analyse, som avisen har fået indsigt i.

Foto: Se de billigste og dyreste banker

Læs også: Drop din bank og spar 10.000 kr. om året

Læs også: FAKTA: Se listen over billige og dyre banker

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites