Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Bange vejarbejdere frygter for deres liv

Det går ud over effektiviteten, at vejarbejdere skal kigge sig over skuldren af frygt for at blive ramt af fartglade bilister.

1. okt. 2012 kl. 14:38
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Mange bilister sætter ikke farten ned, når de passerer et vejarbejde. Resultatet er dræbte og kvæstede vejarbejdere og bilister.
Mange bilister sætter ikke farten ned, når de passerer et vejarbejde. Resultatet er dræbte og kvæstede vejarbejdere og bilister. Foto: Colourbox

Kegler og store skilte med lys får ikke altid bilisterne til at lette på speederen, når de suser gennem strækninger med vejarbejde.

Det går ud over vejarbejdernes effektivitet.

- Den sidder hele tiden i baghovedet, at man kan blive kørt ned. Man bliver påvirket, hvis man hele tiden skal være opmærksom på noget andet end sit arbejde, og det går ud over effektiviteten, siger miljøkonsulent i byggearbejdernes paraplyorganisation BAT-kartellet, Lars Vedsmand til Newspaq.

Tal fra Vejdirektoratet viser, at der sker stadig flere ulykker i forbindelse med vejarbejder.

I 2011 var der 273 ulykker på vejstrækninger med vejarbejde. Ulykkerne dræbte tre personer, mens 63 kom alvorligt til skade. Tallene dækker både over trafikanter og vejarbejdere og er det højeste antal ulykker siden 2007, skriver Fagbladet 3F.

Lars Vedsmand ser én væsentlig forklaring på det stigende antal ulykker.

- Bilisternes hastighed er for høj. Vi oplever, at folk blæser mere og mere på hastighed. Det kunne være, at flere stikprøve-aktioner fra politiet kunne give noget, siger han.

Udover politikontroller kunne politiet f.eks. sætte blåt blink op.

- Der er ikke noget politi, men bare et blåt blink, som en gang imellem blinker. Så ser det ud som om, der holder en motorcykel, siger Lars Vedsmand.

Han opfordrer desuden politikerne til at tænke alternativt ved store byggearbejder f.eks. på motorvejen.

- Man kunne give rabat på pendlerkort i den periode, hvor et vejarbejde er i gang for at få noget af trafikken væk. Eller man kan lægge hele vejen om, så man laver en reservemotorvej uden om hele vejarbejdet, så dem, der skal bygge veje og broer, kan gå i ro og fred, siger Lars Vedsmand.

Foto: Vejlegården: Se de smæk de ansatte får

Foto: Så meget tjener din fagboss

Læs også: Far til kok: Amin narrede min datter

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
01.10-2012 | 15:13 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
02.10-2012 | 08:54 af Kurt A. Nissen
Meget enig.
 
 
01.10-2012 | 17:47 af Søren Bro
Det handler også om at sætte realistiske fartgrænser, mange gange er grænsen sat meget lav, selv om der er meget langt til det nærmeste levende væsen og hvor der endda er sat betonklodser op. Ligeledes skal disse grænser reguleres opad efter fyraften og i weekender, så kunne man måske lettere respektere dem. Derudover er det en ok ide med stærekasserne.
 
02.10-2012 | 12:34 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.10-2012 | 18:41 af Kristian Mortensen
Man skal som bilist altid fare med lempe, altså tage al mulig hensyn til vejarbejderne, herom ingen tvivl, altså køre som hastighedsskiltningen tillader
Meeeeen ofte er hastighedsskiltningen mangelfuld og nogle gange direkte vildledende
 
 
01.10-2012 | 20:49 af Jan Toft Rasmussen
Rigtig god idé med farttavle, stærkasse og automatiske fartbøder!
 
02.10-2012 | 09:00 af Kurt A. Nissen
Der kunne opsættes vidio i begge ender af vejarbejdet, så kunne idioten der køre uforsvarligt få en ordenlig straft og hvis en vejarbejder er blevet skadet, kan vidioen bruge i erstatning og arbejdsskadesagen - Men samtidigt vil det også betyde at de firmaer der udfører vejarbejdet, skal planlægge og udfører det på en sådan måde at vejarbejderne kan få den nødvendige tid til at overholde alle sikkerhedsreglerne
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites