Baltimore jubler: Udgangsforbud ophævet
Nu kan borgerne i Baltimore endelig færdes frit i byen døgnet rundt.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Baltimores borgmester har ophævet det natlige udgangsforbud, der blev indført under urolighederne, som opstod i kølvandet på, at den 25-årige sorte mand Freddie Gray døde i politiets varetægt i april.

Ophævelsen af udgangsforbudet falder i god jord hos Baltimores indbyggere.

- Jeg er en voksen kvinde, jeg er 30 år gammel. Jeg burde ikke være tvunget til at være hjemme inden klokken 22. Jeg forstår, at det var af sikkerhedsmæssige årsager, men for forretningerne i Baltimore betød det, at de mistede penge, siger Cavette Euford fra Baltimore.

Den offentlige anklager i Baltimore har nu tiltalt seks politibetjente for medvirken til, at Freddie Gray døde under en polititransport den 12. april.
Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Kathrine Kellermann

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.