Ballade i skandale-kongehus: Straffer søster for svindelsag
En verserende skattesag i den spanske kongefamilie har nu fået den spanske kong Felipe til tage sin søsters titel som hertuginde.
Den spanske konge, Felipe VI, har slået hårdt ned på sin søster, efter hun er landet midt i en skattesag.
Den spanske konge, Felipe VI, har slået hårdt ned på sin søster, efter hun er landet midt i en skattesag. Foto: Paco Garcia/AP


Historien om det ofte skandaleramte spanske kongehus har fredag fået skrevet et nyt kapitel til sig.

Den spanske konge, Felipe VI, har nemlig valgt at tage titlen som hertuginde fra sin søster, Cristina de Borbon, efter at hun er landet midt i en sag om skattesvindel.

Den 47-årige konge overtog sidste sommer tronen efter sin far, den nu abdicerede kong Juan Carlos, efter flere uheldige historier i kongefamilien.

Med beslutningen om at snuppe sin søsters hertugindetitel må det siges, at kongen nu prøver at styrke den skandaleombruste families omdømme.

Christina de Borbon ventes at skulle møde i retten i løbet af i år, hvor hun er anklaget i to punkter om skattesvindel.

Hun efterforskes sammen med sin mand, den tidligere håndboldspiller Iñaki Urdangarín, for tilknytning til en række transaktioner, der har ført til anklager om svindel for millioner.

Christina de Borbon blev tildelt titlen som hertuginde af Palma de Mallorca af den forhenværende kong Juan Carlos, da hun giftede sig med netop Iñaki Urdangarín tilbage i 1997.

Bliver kongesøsteren dømt skyldig i skattesagen, vil det være første gang, at et medlem af den spanske kongefamilie bliver straffet ved en domstol i landet.

Både Cristina de Borbon og hendes mand har nægtet sig skyldige i anklagerne om skattesnyd.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.