Manglende tænder i overmunden og sparsom mundhygiejne kan sætte dig bagest i køen til et job. Og det er netop, hvad mange af de svageste langtidsledige døjer med uden at have råd til en tur i tandlægestolen.
Det gør det svært for dem nogensinde at skifte kontanthjælpen ud med et job, mener Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte.
”På mange måder er tænder det første visitkort, når man møder til en jobsamtale. Hvis man mangler flere tænder i overmunden, kommer folk til at fokusere mere på det, end på hvem man er, og hvad man kan. Det sender jo ikke umiddelbart noget godt signal,” siger Jann Sjursen.
Derfor er en god idé, når Carsten Koch-udvalget anbefaler, at flere kommuner fremover gør brug af såkaldte borgerbudgetter til svage ledige. Her får den enkelte ledige et beløb til rådighed, som han eller hun kan bruge på selvvalgte behandlinger og kurser for at øge chancen for at få et job. I Aarhus er borgerbudgetterne allerede ved at blive indført.
Bliver forslaget til virkelighed i landets øvrige kommuner, kan langtidsledige eksempelvis få lavet nye tænder på kommunens regning.
Pæne tænder er normen
Lisa Bøge Christensen er lektor på Tandlægeskolen i København og såkaldt samfundsodontolog. Hun er ikke i tvivl om, at mange af samfundets svageste ledige vil drage nytte af den ordning, Carsten Koch-udvalget anbefaler. Det vil bringe dem tættere på et job.
”Der er ingen tvivl om, at det kan hjælpe nogle mennesker. Selvfølgelig er det ikke sikkert, at socialt udsatte får et job, bare fordi de får lavet tænderne, men det vil da helt klart hjælpe til en jobsamtale. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om,” siger Lisa Bøge Christensen.
Det skyldes ikke mindst, at normen i samfundet dikterer pæne tænder.
”Det er ikke normen i vores samfund at mangle fortænderne eller have synlige problemer med tænderne. Sådan er det blevet de sidste 50 år,” siger Lisa Bøge Christensen.
Ingen tandløse kassedamer
Det er også tilfældet i supermarkedskæden Coop. Her kan dårlige og misligholdte tænder spænde ben for et job som kassedame eller servicemedarbejder. Det erkender informationsdirektør Jens Juul Nielsen.
"Hvis ansøgerens tænder er så misligholdt, at de er det første, man tænker på, så er det selvfølgelig op ad bakke. Og det samme gælder, hvis man har tatoveringer i hele hovedet. Men udseendet har kun betydning i de tilfælde, hvor det er ekstremt," siger han.
Så er man fra start stillet dårligere end andre ansøgere til samme job.
"Man er bagud på point til jobsamtalen, hvis man har en eller anden ekstremitet i forbindelse med sit udseende. Så skal man have et meget overbevisende væsen for at få jobbet i forhold til andre ansøgere. Udseendet bliver lagt op i vægtskålen sammen med de andre ting, ansøgeren kommer med, og vil trække ned, når vi er ude i det ekstreme," siger han.
Og sådan er det nødt til at være, når jobbet indebærer meget kundekontakt.
"Kunderne kan føle sig generet eller provokeret af, at medarbejderen ser ekstremt anderledes ud," siger Jens Juul Nielsen.
Kringlede regler
Men det er ikke kun den enkeltes jobchancer, der lider skade, fortæller Jann Sjursen fra Rådet for Socialt Udsatte.
”Det påvirker deres selvværd, at de ser ud, som de gør. Det spiller ikke bare ind i forhold til jobchancer, men også i deres øvrige relationer til andre mennesker,” siger han.
Allerede i dag gør loven det muligt for kontanthjælpsmodtagere at få støtte til tandbehandlinger. Men reglerne er alt for kringlede, og derfor er kun en brøkdel af de afsatte penge brugt, forklarer lektor Lisa Bøge Christensen.
”Systemet er alt for bureaukratisk. De mennesker, der har behov for støtten, magter slet ikke at slå sig igennem den bureaukratiske jungle. De har rigtig svært ved det, og derfor giver de op på forhånd.”