Om få uger fylder tegneren Kurt Westergaard 74 år.

På trods.

På trods af to vrede unge mænds planer om at myrde den gamle mand.

Tæve ham. Kvæle ham. Med de bare næver.

En 26-årig tunesers næver.

Lad os kalde ham Karil.

Karil sidder nu i et arresthus og venter på udvisning. Og nægter alt.

Karil er uskyldig, siger hans kone. Han vidste overhovedet ikke – før han blev anholdt – hvem Kurt Westergaard var. Og Muhammed-tegningerne var han stort set ligeglad med. Siger hun.

For Karil, som hans kone et par dage efter den dramatiske anholdelse fortalte dagbladet Politiken, respekterer »dansk demokrati og kultur.«

»Min mand er familieorienteret og imod vold,« tilføjede hun – og så er han bange for edderkopper.

»Han kan ikke gøre en edderkop fortræd.«

Alt tyder imidlertid på, at Karil ville gøre Kurt Westergaard fortræd.

Tegneren skulle myrdes. Som hævn for den forbandede tegning af Muhammed med en bombe i turbanen.

Gennemtænkt drab

12. februar 2008 klokken 04.30 blev tre personer, heraf to tunesiske mænd på 26 og 37 år, anholdt og sigtet for at ville myrde Kurt Westergaard. De to tunesere står til udvisning. Den tredje, en dansk statsborger, er løsladt.

Efter gennemgang af hidtil fortroligt materiale om sagen og samtale med et større antal kilder, kan Nyhedsavisen i dag løfte sløret for en del af politiets bevismateriale mod de to. Alt peger på:

At drabet var gennemtænkt og omhyggeligt planlagt gennem måneder.

At den yngste af de to tunesere, 26-årige Karil, i månederne op til anholdelsen havde været inde på en række stærkt voldelige og fundamentalistiske hjemmesider, hvor han blandt andet fandt oplysninger om sprængstoffer og opbygning af væbnede grupper.

At den yngste tuneser kendte én af de to hovedtiltalte i den store terrorsag fra Glasvej i København.

At den yngste tuneser var i besiddelse af flere våben, blandt andet økser, en kniv og en skarpladt pistol.

At Kurt Westergaards hjem og rutiner var blevet overvåget af mindst én af tuneserne – blandt andet havde de sikret sig, at Westergaard ikke havde hund.

At de sigtede havde nedskrevet en tjekliste for deres forberedelse, hvor det blandt andet fremgik, at de på forhånd skulle undersøge, hvor mange personer, der befandt sig i huset, at naboer og bekendte skulle overvåges, og Kurt Westergaards hus’ indretning skulle kendes, så man på forhånd skulle vide, hvordan man kunne trænge ind i huset.

At tuneserne på arabisk havde nedskrevet en plan for, hvordan de skulle nå frem til Westergaards bopæl og gennemføre drabet. Planen blev fundet af PET under en ransagning.

At tuneserne havde nøje optegnelser over Kurt Westergaards adresse og telefonnummer.

At den ældste tuneser umiddelbart før anholdelsen havde købt én bil og var i færd med at anskaffe sig endnu én med henblik på at køre på ferie til Tunesien. Politiets mistanke er, at familien skulle flygte i bil, og at drabet derfor ved anholdelsen i februar muligvis var nært forestående.

Gemmer sig ikke

Kurt Westergaard, den kraftige, rødmossede gamle JP-tegner bor i nogle lave, gråhvide rækkehuse i Viby, syd for Århus. Kun få hundrede meter fra hjemmet ligger det bladhus, hvor han altid har arbejdet, og hvor han i september 2005 brugte under en time på at slå de streger til tegningen af Profeten Muhammed, der kastede Danmark ud i en historisk krise – og som nær havde kostet ham hans eget liv.

Naboen har et stort navneskilt. Det har Westergaard ikke, men svær er han ikke at finde, enhver kan slå hans telefonnummer op på nettet.

Nogen faretruende modstander er han da heller ikke, Westergaard. Han gemmer sig ikke – og han dyrker ikke, som den unge tuneser, en kampsport, hvor man lærer at strangulere sine ofre.

I fugleflugt er der kun nogle ganske få kilometer fra Westergaard hjem til Janesvej i Gellerup, hvor de to tunesere boede næsten dør om dør.

Hos Westergaard kan enhver kigge ind ad vinduet.

På Janesvej hænger tunge, mellemøstlige gardiner overalt, de brede vinduespartier er dækket til, fra morgen til aften, i regn og i solskin.

Her trænger intet lys ind.

Først den 8. november 2007 fik Kurt Westergaard at vide, at hans liv var truet. Han har kun været i rækkehuset én gang siden.

Forberedt længe

Forberedelserne til det, der skulle have været hans død, var begyndt måneder inden.

Karil og hans tunesiske ven – vi kalder ham Farim – som også er fængslet og står til udvisning, havde formentlig talt om drabet siden sommeren 2007.

Allerede dengang var han kendt af PET.

I 2005 flyttede han fra Århus til København og begyndte at komme i moskeer, der er kendt for at huse mere rabiate muslimer i Danmark. En af dem er moskéen i Heimdalsgade, hvor også flere af de mistænkte og dømte i terror-sagen fra Glostrup kom.

På Nørrebro i København traf han en ung afghaner. Hvad de talte om, ved vi ikke, men begge var i PET's søgelys – og afghaneren sidder i dag varetægtsfængslet som én af de to tiltalte i den nye terrorsag fra Glasvej i København. Afghaneren skulle, ifølge anklageren, sammen med en mand med pakistansk baggrund have planlagt at sprænge en bombe et sted i København.

Aktionen på Glasvej rystede Danmark – især da det viste sig, at den tiltalte pakistaner ifølge PET var i træningslejr i Pakistan, og at det planlagte terrorangreb i København var iværksat og styret direkte af al-Qaedas ledelse.

Støbte kuglerne

Da Glasvej-sagen tog fart, var Karil over alle bjerge. Nærmere bestemt Aalborg og siden atter Gellerup, hvor han kom til at bo nærmest dør om dør med den lidt ældre tuneser Farim, der formentlig – sådan lyder mistanken – mere overordnet støbte kuglerne til det planlagte drab på Kurt Westergaard, der ifølge myndighedernes mistanke skulle udføres af den yngre og kampsportstrænede Karil.

Mindst to gange, én gang i Aalborg og én gang i Gellerup, havde Karil besøg af den afghanske mand fra Glasvej.

Ideerne, tankerne, planlægningen af Westergaard-drabet blev ifølge myndighedernes mistanke flere gange vendt og drøftet i Farims, den ældste tunesers, lejlighed på Janesvej i Århus-forstaden Gellerup, hvor han boede med sin dansk-fødte kone Anna.

Hun, der er konverteret og nu er stærkt troede muslim, og i respekt for religionen er totalt tildækket med kun en sprække til øjnene, oplevede tit, at Farim havde »besøg,« og at mændene snakkede.

Så blev det tunge tæppe midt i stuen trukket for, og så sad mændene i den ene side, kvinderne i den anden.

Det fortæller kilder, Nyhedsavisen har talt med, og som alle giver oplysninger under krav om anonymitet.

Men Karil og Farim begik en fejl.

Sladrede til PET

De talte for meget.

Kunne ikke skelne ven fra fjende. Og en »forræder« lyttede med. En, der ikke ville tage et liv. En, der havde kontakt til Politiets Efterretningstjeneste. Og én, der til sidste fortalte, hvad han havde hørt, og hvad de havde tænkt sig, de to mænd fra Tunesien, der delte liv og skæbne, og som boede få meter fra hinanden på Janesvej i en grå ghetto.

Blandt nogle af muslimerne i Gellerup gættes der på, 'hvem' der har sladret til PET. Nogle hævder at vide det, men under alle omstændigheder er kildens påstande ikke det eneste bevis, politiet har i sagen.

Allerede i september 2007 – få måneder før Westergaard første gang hørte om, at nogen stræbte efter hans liv – opdagede myndighederne første gang, at Karil var mere optaget af Muhammed-tegningerne, end han siden har givet udtryk for.

I september 2007 søgte Karil på nettet efter de 12 Muhammed-tegninger. Han fandt dem. Og downloadede dem, viser dokumenter, der findes hos udlændingemyndighederne.

Det skete første gang i slutningen af september.

Et par uger efter blev det mere alvorligt.

Viden om sprængstof

I begyndelsen af oktober gik Karil ind på et arabisk chatforum og fandt to dokumenter. Det ene beskriver, hvordan man etablerer en bevæbnet gruppe. Det andet bærer titlen 'Til dem, der holder af Jihad.'

Karil havde også på et islamisk chatforum fundet dokumenter, der beskriver, hvordan man håndterer sprængstoffer og detonatorer. På samme chatforum havde han fundet beskrivelse af, hvordan man forfalsker pas og fremstiller stempler.

Senere, da politiet i forbindelse med anholdelse af Karil 12. februar 2008 beslaglagde hans computer, skulle det vise sig, at han også på nettet havde søgt på både 'Jyllands-Posten', 'Carsten Juste' og 'Flemming Rose' – Jyllands-Postens kulturredaktør, der i 2005 besluttede at trykke tegningerne.

Karils søgninger – og PETs kilder i miljøet – tegnede et entydigt billede:

Noget farligt var under opsejling.

PET besluttede derfor, fremgår det af dokumenterne, at gennemføre en såkaldt hemmelig ransagning.

Den fandt sted midt i oktober 2007.

Observatører fra tjenesten stod vagt, sikrede sig, at alle havde forladt Karils lejlighed – og ind rykkede ransagningsholdet, der skulle finde alt, hvad Karil gemte – men på en måde, så han aldrig opdagede, at PET havde været på besøg.

Udenfor sad vagterne, klar til at slå alarm, hvis Karil eller hans somaliskfødte kone skulle vende tilbage.

PET gjorde skræmmende fund i lejligheden.

Karil skulle dræbe

Westergaard skulle dræbes. Og planlægningen var i fuld gang.

Under ransagningen fandt PETs folk en gammel kalender.

Her stod både Westergaards navn, telefonnummer og husnummer på den vej i det sydlige Århus, hvor han boede. Også navnet på Jyllands-Postens daværende chefredaktør, Carsten Juste, var skrevet ned.

Et andet sted i kalenderen havde Karil forfattet en tekst på arabisk, der beskrev, hvor man skulle komme frem til Westergaards bopæl i biler, der på forhånd var stjålne. Her var det også beskrevet, hvad den såkaldte 'operatør' skulle foretage sig.

PET var ikke i tvivl. Ifølge efterretningstjenesten var operatøren den mand, der skulle udføre drabet. Og operatøren var Karil.

Et andet sted i kalenderen havde Karil og hans venner skrevet en huskeseddel. Det var én af de dage, hvor de sad hjemme hos den anden tuneser, Farim, mens konerne og børnene var i køkkenet.

Punkterne på listen lød blandt andet:

'Hvor mange personer i huset?'.

'Har Westergaard en hund?' – ud for dette punkt, var der på arabisk skrevet: 'Nej.'

'Er der lavet rekognosceringstur til huset?' Her stod der: 'Ja.'

Desuden fremgik det, at også Westergaards naboer og bekendte skulle overvåges – og indretningen samt indgange til huset skulle kendes på forhånd.

PETs folk fandt også fotokopier af billeder af våben og en kniv.

Tre dage efter havde PET fået en dommerkendelse til at aflytte Karil.

PET lyttede med i fire uger. Uden at finde noget vanvittigt belastende – bortset fra at Karil i en telefonsamtale fortalte, at han havde anskaffet sig en pistol med ammunition. Pistolen blev senere, da Karil blev anholdt den 12. februar 2008, fundet. Her dukkede også to økser op.

I de følgende uger fortsatte planlægningen. De to tunesere blev overvåget konstant. Nogle snakkede med PET:

»Det sker snart,« sagde de.

Men intet skete.

Bortset fra, at den 36-årige tuneser, Farim, og hans kone, Anna, planlagde en ferie til Tunesien. Endelig skulle Anna møde sin svigermor. Det var første gang.

Men noget undrede.

Lang tur i bil

Farim ville ikke flyve til Tunesien. Han ville køre i bil. En udmattende og dyr tur på tusindvis af kilometer. Og han kunne åbenbart ikke nøjes med sin nye bil, en rød Opel Astra. Farim var på udkig efter endnu en bil.

Noget tydede på, at Farim og Anna ikke skulle alene sydpå.

Politifolkene var nervøse. Og den 8. november 2007 turde de ikke længere se på. Klokken cirka 16 blev Kurt Westergaard, der netop var på vej til Paris – en rejse, han havde fået som tak for 25 års tjeneste på Jyllands-Posten – ringet op af PET og bedt om at pakke alt.

I al hemmelighed blev Westergaard og hans kone fjernet fra rækkehuset i Viby.

Overvågning og teknisk udstyr blev i stedet etableret. Og automatisk udstyr sørgede for på skift at tænde og slukke lyset, så det så ud, som om nogen var hjemme.

PET slog til den 12. februar 2008 – fire måneder efter de første fund i Karils lejlighed, som tydede på, at han planlagde et drab.

Hvad der pludselig fik PET til at slå til i februar, vides ikke. Hos efterretningstjenesten selv er man tavse. Men sandsynligt er det dog, at PET har frygtet, at drabet var nært forestående.

Bilerne var sandsynligvis det springende punkt. Mistanken er, at Karil og Farim – og muligvis andre – ville have flygtet ud af landet i bil efter drabet. I bil kan man uden problemer køre hele vejen gennem det grænseløse Europa, uden at vise pas. Ende i Italien – og tage færgen til sikkerhed. I Nordafrika. Med fly kommer man derimod ikke langt.

Farlig kampsport

Selv om politiet fandt både pistol og økser, var det dog næppe disse våben, der skulle have taget Westergaards liv.

Karil var ekspert i kampsport. Veltrænet. Og hamrende dygtig. Allerede mens han boede i Aalborg, var han begyndt at dyrke 'mixed martial arts', en blanding af forskellige kampsportsdiscipliner, og i Gellerup dyrkede han kampsporten flittigt i den lokale Globushallen.

MMA, som sporten også kaldes, bruger elementer fra brydning. Man må sparke og slå både stående og liggende på gulvet. Et andet greb går ud på at få modstanderen ned på gulvet og pacificere ham med for eksempel arm-, ben-, eller halsgreb, det såkaldte choke-hold. Tager man dette greb længe nok, kvæler man sit offer.

Af de oplysninger, PET har videregivet til udlændingemyndighederne – og som har fået integrationsminister Birthe Rønn Hornbech til at godkende den planlagte udvisning af de to tunesere – fremgår det, at Karil var »udset til at være den, der skulle udføre drabet« – og at det med stor sandsynlighed skulle være sket med de bare næver.

Kurt Westergaard skulle ganske enkelt kvæles.

Historien – og PET – ville det anderledes.

Om få uger fylder tegneren 74 år.

På trods.

Navnene Karil og Farim er opdigtede, idet det ifølge en kendelse fra Københavns Byret er os forbudt at nævne de to personers rigtige navne. Artiklen bygger på skriftligt materiale samt interview med en række meget centrale kilder. Enhver oplysning, der ville gøre det muligt at identificere PETs kilde i sagen, er bevidst udeladt.