Man kan mødes over mange ting og det var kagerne, der i sin tid bragte veninderne Anne-Mette Voss og Ditte Jensen sammen. De mødte hinanden, da de begge var med til casting på programmet.
Dengang kom Anne-Mette Voss med i programmet og Ditte Jensen har altså siddet over indtil denne sæson.
Den ene har vundet "Den stor bagedyst" og den anden røg ud af programmet i går, men det påvirker ikke venskabet. Tværdigemod nu kan de endelig genoptage kontakten igen, skriver Ekstra Bladet.
-Da jeg så skulle med i 2015-udgaven af bagedysten besluttede vi af professionelle grunde at droppe kontakten med hinanden. Vi frygtede, at det ville skade mig, men i høj grad også Annemette, hvis det hed sig, at hun havde hjulpet mig, siger Ditte Jensen om forholdet til veninden.
Derfor aftalte veninderne, at de først måtte snakke sammen igen, når optagelserne sluttede. Det er de nu og kontakten er genoptaget.
Nye projekter i ærmet
Ditte Jensen er desværre ud af "Den store bagedyst", men hun er ikke færdig med kagerne. Og hun glæder sig til igen at dele sin passion med veninden:
- Der er flere ting i vores venskab. Også ud over kage. Vi har rigtig mange ting til fælles, men vi elsker selvfølgelig at bage sammen og stå og nørkle med det.
Faktisk kan hun løfte sløret for, at de to har gang i et par meget spændende projekter sammen, og mon ikke det har noget med kager at gøre.
Ditte Jensen er ud af konkurrencen. Foto: DR1