Fødevarestyrelsen advarer nu mod et parti Camembert-ost fra Frankrig, der er solgt i supermarkeder og serveret i kantiner og restauranter.
Der er nemlig konstateret et for højt niveau af E.coli-bakterier i osten, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Derfor risikerer du at blive alvorligt syg af at spise osten. Diarré, feber og mavesmerter er almindelige symptomer, men visse typer E.coli-bakterier risikerer at give blodig diarré og nyresvigt.
Det drejer sig om et parti oste af upasteuriseret mælk med sidste holdbarhedsdato 27. marts. Se flere oplysninger om, hvor partiet er solgt, stregkodenummer osv. her.
Hvis du har købt ost fra det omtalte parti, råder Fødevarestyrelsen til at du smider osten ud eller afleverer den der, hvor du købte den.