Badminton-danskere gør rent bord i Australien
Det blev til fire danske sejre af fire mulige ved ottendedelsfinalerne i The Star Australian Open.
Danske Viktor Axelsen er en af de danskere, der har booket billet til fredagens kvartfinaler.
Danske Viktor Axelsen er en af de danskere, der har booket billet til fredagens kvartfinaler. Foto: Kin Cheung/AP


Der vil være dansk deltagelse i fire af fredagens kvartfinaler ved Super Series-badmintonturneringen The Star Australian Open.

Det står klart, efter at alle tilbageværende danskere sejrede i ottendedelsfinalerne.

I herresingle spillede Jan Ø. Jørgensen og Viktor Axelsen sig forbi henholdsvis sydkoreaneren Lee Hyun Il og kineseren Xue Song.

I kvartfinalen skal Axelsen op mod Boonsak Ponsana fra Thailand, mens Jan Ø. Jørgensen møder kineseren Wang Zhengming, og bliver det til to danske sejre, venter der et danskermøde mellem de to i semifinalen.

I mixeddouble spillede Christinna Pedersen og Joachim Fischer sig også videre til kvartfinalen, og Christinna Pedersen hoppede videre hen i damedoublen sammen med Kamilla Rytter Juhl til bookning af endnu en kvartfinaleplads.

Pedersen og Juhl skal nu op imod et japansk par, mens Pedersen og Fischer skal forbi et par fra Hongkong.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.