Badehotellet-stjerne vraget til international film
Martin Greis-Rosenthal vil til udlandet og lave film.
Martin Greis-Rosenthal vil mere end stå på den danske scene. Han vil filmes i udlandet.
Martin Greis-Rosenthal vil mere end stå på den danske scene. Han vil filmes i udlandet. Foto: Scanpix/arkiv


- Desværre, sagde stjerne-instruktøren Luc Besson til Martin Greis-Rosenthal, som kendes fra 'Badehotellet', mens som også havde en rolle i DR-serien 'Krøniken'.

Martin Greis-Rosenthal var ganske simpelt for lys og blåøjet til en rolle i en ny Hollywood-film, som den franske mester-instruktør skal i gang med. 

- Men jeg har helt klart fået mod på mere, siger Martin Greis-Rosenthal til Her&Nu.

Martin Greis-Rosenthal debutterede som 10-årig i H. C. Andersen-festspillene i Odense. Og han var en af de yngste nogensinde, der blev optaget, da han i 2000 kom ind på Statens Teaterskole sammen med kolleger som Mille Dinesen og Beate Bille. Mange kender ham fra rollen som Poul Andersen, den hjemvendte hotelarving, fra den populære tv-serie 'Badehotellet'.

Men nu er tiden moden til udlandet og en karriere i stil med Lars Mikkelsen, som kan ses i Netflix-succesen 'House of Cards', Peter Gantzler og Alexandre Willaume i 'The Last Kingdom' og Birgitte Hjort Sørensen i 'Vinyl'.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.