Straks fra begyndelsen af "Badehotellet" var hun seriens nye, funklende stjerne, men pludselig efter sæson fem var Fie og Rosalinde Mynster forsvundet igen.
Det var dog helt efter den dygtige skuespillers eget ønske, forklarer Rosalinde Mynster til billedbladet.dk.
De første fem sæsoner nåede frem til begyndelsen af 1933, hvor det altså også blev et farvel til Fie.
- På det tidspunkt i min karriere var fem år ret lang tid. Jeg var på en måde blevet voksen med serien. Da vi begyndte, talte vi om, at det ville være vildt, hvis vi kunne lave fem sæsoner. Vi talte om det næsten som en utopi, for det er jo de færreste serier i Danmark, som kører så lang tid, lyder det fra Rosalinde Mynster, som fortsætter.
- Da det så lykkedes, føltes det som at komme i mål med noget stort. Det var en rigtig dejlig følelse af forløsning, og at jeg havde opnået det, jeg ville med karakteren og serien. Så der var ingen tvivl for mig om, at noget blev afsluttet, og at noget nyt skulle begynde i min karriere, forklarer hun ifølge ugebladte i ”Bogen om Badehotellet”.
Heldigvis er sløret allerede løftet for denne sæson - Fie og Rosalinde Mynster vender nemlig tilbage i sæsonfinalen.