Babychok! Dansk kendispar røber: Vi venter barn
Rapperen Liam O'Connor og tv-værtinden Christiane Schaumburg-Müller, der gik fra hinanden i juni sidste år, venter et barn sammen.
Christiane Schaumburg-Müller sagde ja til Liam O'Connor i 2012. Nu skal de være forældre.
Christiane Schaumburg-Müller sagde ja til Liam O'Connor i 2012. Nu skal de være forældre. Foto: Scanpix/arkiv


I juni måned 2015 annoncerede to af Danmarks største stjerner, at de skulle skilles efter bare to et halvt års ægteskab. Men nu er der kommet andre og lykkeligere boller på suppen.

Parret har nemlig fundet sammen igen og ikke nok med det: De venter også et lille barn.

- I et job, hvor der følger en god portion mediebevågenhed med, har det sidste års tids stilhed virkeligt været rart på hjemmefronten, skriver Christiane Schaumburg-Müller på sin Instagram-profil.

- Det har givet Liam og jeg den ro og plads, det nu engang kræver, for at finde et ståsted. Det er ikke altid lige fornøjeligt at skulle give hinanden et mærkat, eller i det hele taget melde noget ud, når man mest bare har brug for selv at blive afklaret, skriver hun og afslører:

- Men lige om lidt går den nok ikke længere, da verdens lykkeligste nyhed går de færrestes næser forbi, og i øvrigt heller ikke er noget, man har lyst til at gå stille med dørene omkring. Om ikke så længe skal Liam og jeg nemlig være forældre til en sund og rask dreng.

- Noget, som vi ikke kunne være mere lykkelige over, og som altid har været meningen for os. Jeg er i den syvende himmel og lykkeligere end nogensinde før, skriver den vordende mor.

Den glade nyhed bekræfter parrets presseansvarlige, Salli Mortensen, overfor Ritzau Fokus.

Præcis hvor langt henne i graviditeten, Christiane Schaumburg-Müller er, har tv-værtinden ikke afsløret.

Se Christianes opslag her.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.