Våbenhvilen bliver fejret i Mellemøsten, hvor både Hamas og Israel udviser tilfredshed over krigens midlertidige afslutning, der muligvis bliver permanent.
Tilfredsheden kommer især til udtryk, fordi begge parter udnævner sig selv som sejrherre i krigen.
'Vi takker Gud for, at al-Qassam(Hamas' militære gren) sammen med modstandsbevægelsen har haft overhånden i løbet af de 51 dage med krig,' udtalte Ismail Haniyeh, der er politisk leder for Hamas.
Samtidig holdt Israels premierminister Benjamin Netanyahu sejrstale på den anden ide af grænsen:
'Med etableringen af våbenhvilen kan jeg sige, at vi har opnået en enorm militær præstation og også en politisk sejr for staten Israel. Hamas blev ramt hårdt, og de har ikke fået opfyldt nogen af deres krav, de stillede til våbenhvilen. Ikke et eneste.'
Flere end 2.200 mennesker har mistet livet i krigen, og der har tidligere været flere afbrudte forsøg på våbenhvile i konflikten.
Israel garanterer, at landet vil genoptage angrebene mod Gaza, hvis Hamas begynder at affyre raketter igen. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen