Azarenka giver Wozniacki revanchechance i Doha
Victoria Azarenka vandt i anden runde og er klar til at møde Caroline Wozniacki i kvartfinalen i Doha.
Caroline Wozniacki skal møde Victoria Azarenka i kvartfinalen i Doha.
Caroline Wozniacki skal møde Victoria Azarenka i kvartfinalen i Doha. Foto: Lee Jin-man/AP


For niende gang i karrieren skal den danske tennisspiller Caroline Wozniacki i kamp mod hviderusseren Victoria Azarenka. Det sker torsdag i Doha.

Hidtil i karrieren har de to tidligere verdensettere vundet fire kampe hver indbyrdes, mens Wozniacki vandt et femte opgør uden kamp.

Deres møde i kvartfinalen ved Qatar Total Open blev en realitet, da Azarenka slog Elina Svitolina fra Ukraine 6-3, 6-7, 6-1.

Forinden havde Wozniacki vundet 6-1, 3-0 over rumæneren Alexandra Dulgheru, der måtte opgive at spille kampen til ende.

Allerede i andet sæt havde Azarenka matchbold, men hun misbrugte den og måtte ud i et afgørende sæt for at avancere.

Hviderusseren har vundet de to seneste kampe mod Wozniacki i to sæt. Den seneste ved Australian Open i januar.

Danskeren rangerer som nummer fem i verden, mens Azarenka ligger helt nede som nummer 48 efter at have været ude med en skade i det meste af 2014-sæsonen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.