Avis: Regeringen ville overvåge flere af os
Et lovudkast viser, at regeringen ville spionere mod en bredere kreds og ikke kun mod danske krigere.
En større del af befolkningen skulle være overvåget, lyder det i Forsvarsministeriets lovudkast fra februar. Arkivfoto.
En større del af befolkningen skulle være overvåget, lyder det i Forsvarsministeriets lovudkast fra februar. Arkivfoto. Foto: Anthon Unger/Polfoto


Regeringen har sagt, at den med sin terrorpakke vil give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) lov til målrettet at overvåge danske foreign fighters, når de opholder sig i udlandet.

Men regeringens hensigt har reelt været at spionere mod en bredere skare end dem, der kæmper i Syrien og Irak eller træner blandt militante ekstremister, skriver Politiken.

Det viser Forsvarsministeriets lovudkast fra februar, som avisen er i besiddelse af.

Her skriver ministeriet, at spiontjenesten også skal have adgang til at overvåge personer, "der faciliterer andres deltagelse i aktiviteter, der kan indebære en trussel mod Danmark eller danske interesser".

De brede og uklare formuleringer vækker bekymring blandt juridiske eksperter.

Med begrebet har regeringen tilsyneladende lagt op til, at man som dansk statsborger risikerer at blive overvåget af FE i udlandet ved at tilkendegive sympati for en ekstremistisk gruppe på eksempelvis Facebook.

- Det er problematisk, at man ikke har defineret det her skarpere, og det kommer nemt til at tangere tankepoliti, siger lektor i offentlig ret Pernille Boye Koch til Politiken.

Professor emerita Eva Smith siger til Politiken, at de mange uklare begreber i lovudkastet skaber retsusikkerhed:

- Man kan håbe, det vil finde et fornuftigt leje, når der skal gives en retskendelse. Men under alle omstændigheder er det uheldigt, hvis det her bliver så uklart formuleret, at almindelige mennesker ikke ved, hvornår de risikerer at blive aflyttet, siger hun.

Hverken forsvarsminister Nicolai Wammen (S) eller FE ønsker at kommentere sagen, "da arbejdet med lovforslaget fortsat pågår".

Ifølge Politikens oplysninger har regeringen i forhandlingerne om lovforslaget oplevet modstand mod de brede og uklare formuleringer og ender formentlig også her med at måtte give sig for at sikre et flertal bag forslaget.

Forsvarsministeriet oplyser, at det endelige lovforslag forventes fremsat i anden halvdel af april.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.