Av, av! Abort-svipser sender Venstre på overarbejde
Abort-debatten har oversvømmet Venstres Twitter-profil. Partiet reagerer på kritikken ved at tweete samme budskab igen og igen og igen...
Fornemmer man et dybt suk og en længsel efter at diskutere noget andet i stedet for?
Fornemmer man et dybt suk og en længsel efter at diskutere noget andet i stedet for? Screendump, Twitter


Der sidder sandsynligvis nogle pænt trætte mennesker med ømme fingre bag Venstres officielle Twitter-profil i dag.

Partiet har nemlig haft rigtig travlt på det sociale medie i dag. Ikke med at skrive om Venstres politik, men om at understrege igen og igen, hvad der IKKE er Venstres politik.

Venstre-politikeren Kristian Pihl Lorentzens personlige udtalelse om, at kvinder skal betale for den tredje abort, har nemlig kastet partiet ud i en Twitter-storm. Partiet har valgt at svare hver enkelt kritiker ved at tweete næsten præcis samme sætning igen og igen:

Samtidig har sagens hovedperson, Kristian Pihl Lorentzen, selv fra sin Facebook meldt ud, at det ikke er hans holdning alligevel.

Venstre har også flere gange på Twitter delt et link til Lorentzens Facebook-status.

Når abort-stormen har lagt sig, kan partiets Twitter-ansvarlige forhåbentligt igen koncentrere sig om at tweete om dagpenge, asylansøgere og formand Lars Løkke Rasmussens besøg rundt i det jyske.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.