Autisme kan behandles i bittesmå børn
Behandlingen af autisme bør starte så tidligt som muligt i helt små børn. Det viser ny forskning.
Behandlingen af autisme bør starte så tidligt som muligt i helt små børn. Det viser ny forskning.
Behandlingen af autisme bør starte så tidligt som muligt i helt små børn. Det viser ny forskning.


Det er ikke meget, man kender til effekterne af tidlig behandling af børn med autismespektrumforstyrrelser (ASF).

Et nyt studie af en lille gruppe spædbørn antyder nu, at behandlingen bør starte så tidligt som muligt.

Spædbørn, der viste tidlige tegn på ASF og modtog en tidlig skræddersyet behandling, viste en mærkbar forbedring ved opfølgning tre år senere.

Hos nogle vil ASF kunne opdages tidligt i barndommen. Måske tidligere end man før har troet, skriver Videnskab.dk.

Et mindre studie, som er udført ved Universitetet i Californien, har fulgt en lille gruppe spædbørn på mellem 6 og 15 måneder, der udviste tidlige tegn på ASF. Børnene kom fra familier, hvor ældre søskende havde ASF, eller hvor forældre havde søgt om hjælp, fordi de var bekymrede for barnets udvikling.

Typiske tegn på ASF blev i studiet omtalt som mindre øjenkontakt og social interesse end normalt, gentagende bevægelsesmønstre, mangel på spontan glæde samt pludrelyde.

Læs også hos Videnskab.dk: Autisme kan afsløres allerede i to måneder gamle babyer

Behandlingsprogrammet, som kaldes 'Infant Start', blev sat i værk i et samarbejde med barnets forældre.

Behandlingen består blandt andet af øvelser, der skal sørge for at rette barnets opmærksomhed mod forældrenes ansigter og stemmer, forældrenes efterligninger af barnets lyde og bevægelser og brug af lege for at tiltrække barnets opmærksomhed.

Læs også hos Videnskab.dk: Autister er hurtigst til at løse problemer

Børnene blev sammenlignet med fire andre grupper. Den første gruppe var fra et studie, hvor børn blev fulgt, fordi søskende havde udviklet autisme, den anden med børn med normal udvikling, så en gruppe med børn, der udviklede autisme i en alder af tre år, ogden sidste gruppe bestod af børn, som viste tidlige symptomer, men modtog behandling i en senere alder, fordi forældrene ikke ønskede tidlig intervention.

Da de var omkring ni måneder, havde børnene i studiegruppen flest symptomer på autisme af alle de fem grupper, men efter aktiv behandling var symptomerne betydelig reduceret sammenlignet med børn uden behandling, inden de var mellem 18 og 36 måneder gamle.

Læs også hos Videnskab.dk: Babyer med gulsot risikerer autisme

Maj-Britte Posserud forsker i autisme ved Psykisk sundhedsværn for børn og unge ved Haukeland Universitetssygehus. Hun tror, at dette studie kan have stor betydning for, hvordan ASF hos børn behandles.

»Dette er måske det første studie, der giver et videnskabeligt grundlag for at behandle så tidlige tegn. Det er et grundigt studie, som det bliver vigtigt at følge op på,« fortæller hun.

Forskerne bag studiet er klar over, at dette kun er begyndelsen på den lange vej med forskning, der skal til for at bekræfte resultaterne af behandlingen. Men de er alligevel positive, da studiet viser, at store dele af behandlingen kan klares af forældrene selv gennem daglige rutiner.

Læs også hos Videnskab.dk: Babyer er kvikkere, end vi tror

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.