Om det er gode kilder eller god fantasi, der har fået det australske sladderblad Woman's Day til at erklære, at Mary bliver dronning om lidt, er uvist. I hvert fald mener bladet at vide, at kronsprins Frederik og kronprinsesse Mary straks overtager tronen fra Dronning Margrethe, men det danske kongehus afviser. Det skriver mx.dk.
"Det er officielt! Australiens mest populære royale eksportvare, prinsesse Mary, forventes at blive kronet som dronning af Danmark. Og det kan ske ganske snart," står der i indledningen til en artikel, som blev lagt på det australske blads hjemmeside mandag morgen.
Årsagen til tronskiftet er ifølge det australske blad, at Dronning Margrethe har dårligt helbred, som er relateret til gigtproblemer.
Det danske kongehus afviser historien, som de kalder for en decideret løgnehistorie.
"Der er intet hold i denne historie. Det er noget sludder og Hendes Majestæt Dronningen har det glimrende," lyder det i en udtalelse til mx.dk.
Kilde: mx.dk og Woman's Day.