Atjuuuu! Naturens mirakelkur mod forårsforkølelsen
Du kan sagtens spise dig til et bedre immunforsvar – få de gode tips her.
Du kan spise og drikke dig fra en forkølelse.
Du kan spise og drikke dig fra en forkølelse. Foto: Scanpix/Iris


Af Redaktionen, SØNDAG, Aller Media

Vi er ovre vinteren, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er slut med host, nys og næser, der løber.

Men kan vi give vores immunforsvar et forårsboost og dermed undgå de irriterende forkølelser? Ifølge Anne W. Ravn, der er diætist og medlem af SØNDAG’s sundhedspanel, kan vi i hvert fald gøre et forsøg på at spise os til et stærkt immunforsvar.

- Spis yoghurt med havregryn og æbletern og nogle striber flydende honning. Honning er et gammelt husråd ved forkølelse, men når den kommer i den varme te ødelægges de positive egenskaber. Havregryn og æble bidrager med de gode kostfibre, som er så vigtige for, at tarmenes gode bakterier kan booste immunforsvaret, forklarer hun.

Derfor må du kun tisse, hvis du virkelig skal.

Spis rå ingefær i salaten

Ingefær kan også være et rigtig godt redskab for at styrke kroppen mod forårets forkølelser.

- Min mormor lærte mig et gammelt kinesisk ordsprog om ingefær: »Spiser du et stykke ingefær hver morgen, så dør apotekeren af sult«. Ingefær i te er o.k., men rå, revet i en salat er den virkningsfuld pga. sit høje indhold af bakteriehæmmende stoffer og antioxidanter, siger Anne W. Ravn.

Det kan også være en god idé at spise appelsiner, citroner, klementiner og anden frugt, der indeholder meget C-vitamin.

Så vigtigt er det at sørge for at få B-vitaminer – læs hvorfor her.

Hvidløg, chili og søvn kan hjælpe

Det er nemlig meget vigtigt at få nok C-vitamin, fordi det er vandopløseligt, så det tisses ud. Spis derfor gerne madvarer med masser af C-vitamin i ofte. Vitaminet er vigtigt for kroppen, da det blandt andet hjælper med at optage jern og derved sikre en god blodprocent.

- Hvidløg er ligesom ingefær kendt for at være bakteriehæmmende, så brug det flittigt i maden, råt og kogt og bagt. Chilis indholdsstof capsaisin skulle også gøre vores slimhinder mindre følsomme over for infektioner, siger Anne W. Ravn og fortsætter:

- Min egen hypotese er, at søvn og varme fødder også er betydningsfuldt.

Her er tre naturlige veje til en god nats søvn.

Se også:

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.