Atju! Så hurtigt smitter din syge kollega hele kontoret
Kommer du eller en af dine kollegaer på arbejde med forkølelse eller sygdom, så tager det forbavsende kort tid, før hele kontoret er smittet.
Bliv nu hjemme, hvis du er syg. Du smitter nemlig lynhurtigt dine kolleger.
Bliv nu hjemme, hvis du er syg. Du smitter nemlig lynhurtigt dine kolleger. Scanpix / modelfoto


Er du sløj, så blive hjemme, for ellers smitter du andre. Vi ved det godt, men alligevel tager mange af os af sted mod kontoret, selvom næsen løber, halsen gør ondt og panden er varm. Der er arbejde, der skal laves, men nu viser ny forskning, at du gør bedst i at holde dig væk fra andre, skriver goodhousekeeping.com.

Fup eller fakta: Har du styr på dine sygdomsmyter? Læs mere på Femina.dk

Forskere fra Arizona Universitet har testet, hvor lang tid det faktisk tager for sygdom at sprede sig, så det kan smitte andre. Resultatet blev, at der indenfor få timer allerede er sket stor spredning. De kiggede på, hvordan en syg person spreder sine spor på lyskontakter, bordplader, telefon osv. i en almindelig kontorbygning.

I deres tests kom forskerne frem til, at indenfor fire timer, så var mellem 40-60 procent af de berørte overflader inficeret med virus, som andre derefter kunne smittes med.

Derfor skal løbeturen droppes ved sygdom: Læs mere på Søndag.dk


Fælles ting overalt
På et kontor er der mange ting, som medarbejderne er fælles om – kaffemaskinen, kopimaskinen, toilettet, håndsæben, mikroovnen og meget mere, og netop derfor spredes sygdom så nemt på et kontor, forklarer en af forskerne bag, Charles Gerba:

- Hver gang du rører en overfalde, vil du optage 30% til 50% af de organismer, der er på netop den overflade.

Sukker forlænger din forkølelse: Læs hvorfor på Søndag.dk

Er overfladen fyldt med virus, er der altså stor risiko for, at du optager det og selv bliver syg – du er blevet smittet af den syge medarbejder nede på femte sal, som ikke blev hjemme i sin seng. Eller du smitter selv din kollega, fordi du ikke synes, du kan blive hjemme og lade de andre knokle for dig. Men det giver ingen mening, for du risikerer bare at gøre endnu flere uarbejdsdygtig, og hvem skal så lave arbejdet?

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.