Asyltal er faldet i Danmark og andre europæiske lande
I den seneste uge har 81 personer søgt om at få asyl i Danmark. Også i Tyskland er tallet faldet markant.
Flygtninge og migranter i Idomeni-lejren har flere gange forgæves forsøgt at trænge igennem grænsehegnet til Makedonien. De lukkede grænseovergange på den såkaldte Balkan-rute har formentlig medvirket til et markant fald i asyltallet i Danmark og andre europæiske lande.
Flygtninge og migranter i Idomeni-lejren har flere gange forgæves forsøgt at trænge igennem grænsehegnet til Makedonien. De lukkede grænseovergange på den såkaldte Balkan-rute har formentlig medvirket til et markant fald i asyltallet i Danmark og andre europæiske lande. Foto: Amel Emric/AP


Det har tilsyneladende haft stor effekt, at den såkaldte Balkan-rute er blevet lukket. I hvert fald oplever både Danmark og andre europæiske lande som Tyskland i disse uger et lavere asyltal end i de første uger af 2016.

Faldet i asyltallet hos de nordeuropæiske lande satte for alvor ind, da Østrig fik nok, og under protester fra EU-Kommissionen og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, indførte kvoter for, hvor mange der måtte krydse ind i landet dagligt.

Den østrigske beslutning fik flere lande på den såkaldte Balkan-rute, herunder Makedonien, til at lukke helt af for gennemgang.

Ifølge den seneste opgørelse fra Udlændinge- og integrationsministeriet har 81 personer de seneste syv dage søgt asyl i Danmark.

Dermed er tallet fortsat på et markant lavere niveau, end da den midlertidige grænsekontrol blev indført i januar. Til sammenligning søgte mere end 200 ugentligt asyl i de første uger af 2016.

Det høje tal holdt frem til og med uge syv - den samme uge, hvor Østrig indførte kvoter. Herefter blev det omtrent halveret.

Også i Tyskland har man oplevet et markant fald. Her gik antallet af asylansøgere ned med 66 procent fra februar til marts, oplyste den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, i sidste uge.

- I december var der 120.000 mennesker, der søgte om asyl, i januar 90.000, i februar 60.000 og i marts 20.000, fastslog Thomas de Maizière i sidste uge om udviklingen i Tyskland.

Faldet er altså sket gradvist over en længere periode, og det kan tyde på, at de stramninger af udlændinge- og asylregler, som både Danmark og Tyskland meldte ud i januar også har haft en effekt.

En anden ubekendt faktor er EU's aftale med Tyrkiet om at tilbagesende personer, der krydser Middelhavet fra Tyrkiet til de græske øer, mod at EU til gengæld tager syriske flygtninge direkte fra Tyrkiet. Den aftale trådte formelt i kraft 19. marts.

Trods asylstramninger og grænselukninger er tallet dog fortsat højere i Danmark end i samme periode sidste år.

I de 14 uger med midlertidig grænsekontrol er der indtil videre registreret 2981 asylansøgere. Hvis tallet holder resten af året vil det svare til, at der i år kommer cirka 11.000 asylansøgere.

Regeringen forventer, at 25.000 flygtninge og migranter kommer til Danmark i år. Men prognosen er behæftet med stor usikkerhed, har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) flere gange understreget.

Tallet kan dog fortsat blive markant højere end 11.000. Sidste år satte stigningen i asyltallet for alvor ind i sommer- og efterårsmånederne, hvor det er lettere at krydset Middelhavet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.