Asylstrømmen kan have trukket flere i stemmeboksen
Asyldebatten kan have trukket folk op af sofaen ved torsdagens folkeafstemning, vurderer valgforsker.
Stemmeprocenten ved torsdagens folkeafstemning blev 72 procent. Det er markant højere end sidste års folkeafstemning. (arkivfoto)
Stemmeprocenten ved torsdagens folkeafstemning blev 72 procent. Det er markant højere end sidste års folkeafstemning. (arkivfoto) Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Valgdeltagelsen ved torsdagens folkeafstemning var højere end ventet. 72 procent af de stemmeberettigede satte kryds ved enten ja eller nej.

En af forklaringerne på den højere vælgertilslutning kan findes ude i Europa, vurderer Christian Elmelund-Præstekær, valgforsker og lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

- Den aktuelle flygtningesituation har været med til at sætte det mere på det mentale landkort hos vælgerne, end hvis vi ikke havde haft flygtningestrømmen.

- Jeg kunne godt forestille mig, at den aktuelle situation har aktualiseret vælgernes opmærksomhed på samarbejde om migration og flygtningestrømme. Det er ikke nødvendigvis lige præcis det, man stemmer om, men jeg tror, at mange har tænkt det, siger han.

Christian Elmelund-Præstekær ventede ellers en stemmeprocent på omkring samme niveau som ved afstemningen om en fælles europæisk patentdomstol, der fandt sted i maj 2014.

Dengang var det kun 55,9 procent af vælgerne, som brugte deres stemmeseddel, til trods for at der samtidig skulle vælges repræsentanter til EU-Parlamentet. Valgdeltagelsen var dog markant højere torsdag, da kun 28 procent af vælgerne undlod at stemme.

Ud af 4.154.829 stemmeberettigede vælgere svarer det til, at 1.163.352 personer ikke fik sat kryds i stemmeboksen. Men det kan aldrig undgås, at der vil være personer, som ikke får stemt, siger Christian Elmelund-Præstekær.

- Der er altid nogen, der ikke deltager. Selv ved folketingsvalgene er der op mod 15 procent, som ikke deltager. Der er en del af befolkningen, der ikke interesserer sig for politik eller måske har andre problemer i livet, som overstiger, om vi får et ja eller et nej, siger han.

Valgforskeren peger på, at det særligt kan være ældre vælgere, førstegangsvælgere, syge og socialt udsatte, der ikke får stemt ved afstemninger.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.