Asylchef: Flere penge vil kun få fåtal til at rejse hjem
Sikkerhed spiller en langt større rolle end penge, når folk overvejer hjemrejse, siger Dansk Flygtningehjælp.
Det vil ikke få mange flere til at tage imod statens repatrieringstilbud, hvis det sættes op, vurderer Dansk Flygtningehjælp. Arkivfoto fra velkomstmøde for nye flygtninge på Dokk1 i Aarhus.
Det vil ikke få mange flere til at tage imod statens repatrieringstilbud, hvis det sættes op, vurderer Dansk Flygtningehjælp. Arkivfoto fra velkomstmøde for nye flygtninge på Dokk1 i Aarhus. Foto: Tobias Nicolai/Polfoto


Socialdemokraterne har bred opbakning til et forslag om at give flygtninge og indvandrere 200.000 kroner for at vende tilbage til deres hjemland mod 130.000 kroner i repatriering i dag.

Et større beløb vil givetvis få flere til at rejse hjem, vurderer Eva Singer, der er asylchef i Dansk Flygtningehjælp, som administrerer repatrieringsordningen.

Men politikernes ønske om især at få folk fra Syrien, Irak, Afghanistan og Eritrea til at tage imod enkeltbilletten hjem vil ikke blive indfriet:

- Det kan have betydning for nogle flygtninge eller indvandrere at få lidt flere penge til at retablere sig i deres hjemland. Men for mange vil det ikke gøre den store forskel, siger hun.

Når Dansk Flygtningehjælp informerer og vejleder om muligheden for repatriering, er det især to forhold, der optager flygtningene og indvandrerne: Sikkerhed og familieforhold.

- Det er helt afgørende for alle, at der er fred og sikkerhed i deres hjemland. Det er altafgørende for, at man kan rejse hjem. Dernæst er det afgørende, at man kan etablere sig enten med familie eller venner, siger Eva Sing.

Spørgsmål: Har I oplevet, at et for lavt beløb har fået folk til at takke nej til repatriering?

- Det er svært at sige helt konkret. Men for nogle flygtninge, hvor der er behov for at købe et hus eller få sygehusbehandling, der kan pengene gøre en forskel, fordi de ikke vil kunne tage et arbejde i deres hjemland.

Sidste år blev 323 indvandrere og flygtninge repatrieret. For fem år siden, i 2011, var tallet 613. Det er især Tyrkiet og Balkan, som folk er vendt tilbage til - og i langt mindre grad Syrien, Irak, Afghanistan og Eritrea.

- Det er ikke mærkeligt. Det er lande, der er i krig, i borgerkrig eller hvor menneskerettighedskrænkelser finder sted. Så der gør flere penge ikke nogen som helst forskel, siger asylchefen.

- Men hvis der eksempelvis sikres fred i Syrien, er jeg slet ikke i tvivl om, at rigtig mange flygtninge meget gerne vil vende hjem.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.