Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Artige lønslaver giver penge til bossen

Dilemma: Ville du tage holde kæft, hvis chefen satte for meget ind på lønkontoen? Et flertal af danskerne ville gøre opmærksom på problemet, men det handler om frygt - ikke ærlighed, siger præst.

13. aug. 2012 kl. 11:20
Start et spil på Spigo.dk
Spil
'Man ved, at der er dårlige odds for ikke at blive taget i det her 
velfungerende land. Så er det meget nemmere i Grækenland og Italien,” 
siger sognepræst Poul Joachim Stender.
"Man ved, at der er dårlige odds for ikke at blive taget i det her velfungerende land. Så er det meget nemmere i Grækenland og Italien,” siger sognepræst Poul Joachim Stender. Foto: Colourbox

Ville du fortælle det, hvis du fik 1.000 kroner for meget i løn? Og ville du fortælle det til chefen, hvis hun glemte at bogføre miniferien fra foråret?

Så ærlige er vi!

Spørgsmål: Du opdager, at du har fået udbetalt 1.000 kroner for meget i løn. Hvad gør du?

  • 77,8 procent: Jeg går til min chef og fortæller ham det.
  • 11,7 procent: Jeg siger intet, og håber den går.
  • 10,5 procent: Ved ikke.

 

Spørgsmål: Din chef har glemt, at du havde tre fridage i starten af maj. Derfor står der nu tre feriedage mere til din rådighed. Din chef vil ikke blive opmærksom på problemet. Hvad gør du?

  • 76,9 procent: Jeg gør opmærksom på problemet.
  • 19 procent: Jeg lader som ingenting.
  • 4,1 procent: Andet.

 

Analysebureauet Wilke for Avisen.dk blandt 437 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.

De fleste af os kan mærke en tusse efter skat eller tre ekstra feriedage, men næsten 80 procent af danskerne ville faktisk gøre opmærksom på fejlen, hvis fejlen opstod.

Det viser en meningsmåling, som analysebureauet Wilke har lavet for Avisen.dk.

Præst og psykolog tror ikke på ærlighed-teori

Det handler dog ikke om retskaffenhed og uplettet dansk moral, men derimod selviscenesættelse og frygten for at blive opdaget lyder det fra henholdsvis en arbejdspsykolog og en sognepræst.

”Det er ikke ærlighed i den traditionelle forstand, der er i spil her. Her snakker vi om den præsentations-mæssige side af ærligheden: Hvordan vi gerne vil blive oplevet i andres øjne,” siger Einar Baldursson.

”Det forhold, at man aktivt gør opmærksom på sådanne fejl er en positiv ting, som man gerne vil blive set for. Det har god præsentationsværdi i sig selv, som vi i stigende grad betjener os af på eksempel Facebook. Her styrer vi andres billede af os via de informationer og billeder, vi slipper ud,” fortsætter Baldursson.

Frygten for at blive opdaget

Sognepræst Poul Joachim Stender hæfter sig heller ikke ved det positive i danskernes artige svar. I stedet mener han. at undersøgelsen fortæller i stedet ”rigtig meget om frygten for at blive opdaget”.

”Hvis man vidste, at det var hundrede procent sikkert, at det ikke ville blive opdaget, så vil man tage pengene og ferien. For 1.000 kroner kan få nogle rigtig gode bøffer og god rødvin. Og tre dage ekstra ville også være fedt for ethvert menneske,” siger Stender.

Han mener, at risikoen for at blive opdaget ”efterhånden har slået med rædsel, fordi alt bliver opdaget i det her land”.

"Nemmere i Grækenland"

”Naboerne indberetter, kollegaerne indberetter – alle holder øje med hinanden. Man ved, at der er dårlige odds for ikke at blive taget i det her velfungerende land. Så er det meget nemmere i Grækenland og Italien,” siger Poul Joachim Stender.

Kunne det da ikke bare handle om en fornuftig følelse af ret og uret, når folk siger, at de ville gøre opmærksom på pengene eller feriedagene?

”Det tror jeg altså ikke. Det er ikke for at kritiser danskerne, det er bare de dybe lag, vi har i os. Det ligger til os mennesker, og det er en kamp, vi må kæmpe dagligt for ikke at sælge os selv. Tre ekstra dage og 1.000 kroner er for lidt at sætte på spil for at få en ordentlig reprimande og måske risikere jobbet,” siger Stender.

Foto: Snup snydetesten: Kan du klare et job i Aldi?

Foto: Test dig selv: Chefens kæledyr eller badboy?

Læs også: Pas på! Chefer snyder med din ferie

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
13.08-2012 | 06:49 af Carsten Svendsen
"Naboerne indberetter, kollegaerne indberetter - alle holder øje med hinanden. Man ved, at der er dårlige odds for ikke at blive taget i det her velfungerende land. ..."

Mere "velfungerende" land end DK, er ikke set - end ikke i DDR - for i DK er vi alle sammen hinandens Stasi.! ! !
 
13.08-2012 | 08:37 af Kurt Heinrich Frandsen
Det handler sgu da hverken om frygt
eller ærlighed, men om sund fornuft:
Hvem vil tage imod samt bruge løs
af penge, de risikerer at komme til
at betale tilbage, når fejlen opdages?
 
 
13.08-2012 | 13:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.08-2012 | 17:40 af Hans Erik Kratholm Rasmussen
Ærlighed gælder vel begge veje! Indenfor transportbranchen har jeg dog aldrig oplevet fejl, der gik til den side. Til gengæld er der mange vognmænd, der døjer med nogle elendige lønprogrammer, der udbetaler forkerte satser, glemmer pension og feriepenge mv. Og, sjovt nok, er de ofte de, der ved en fejltagelse har udbetalt for lidt, der oftest går konkurs. En slags kvantemekanik?
 
14.08-2012 | 07:37 af Jimmy S
En et par negative individer som mener at alle ligesom dem er uærlige og frygter alt...

Har prøvet det med løn, hos supermarkedet, webshops osv. og her er det ærligheden som sejre hver gang. Men selvfølgelig hvis man selv er uærlig, forventer man sikkert også at alle andre er det...
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites