Arsenal må undvære Chmberlain
Alex Oxlade-Chamberlain er ude i tre til fire uger med lyskeskade, oplyser Arsenal-manager Arsène Wenger.
Wenger må foruden Alex Oxlade-Chamberlain også undvære midtbanespillerne Mathieu Flamini og Jack Wilshere på grund af skader.
Wenger må foruden Alex Oxlade-Chamberlain også undvære midtbanespillerne Mathieu Flamini og Jack Wilshere på grund af skader. Foto: Jon Super/AP


Arsenal må se bort fra kantspilleren Alex Oxlade-Chamberlain i de næste tre til fire uger. Det oplyser Arsenal-manager Arsène Wenger.

Dermed misser 21-årige Alex Oxlade-Chamberlain Englands kommende EM-kvalifikationskamp mod Litauen 27. marts på Wembley i London.

Alex Oxlade-Chamberlain var netop vendt tilbage fra en lyskeskade, da han blev skadet i Arsenals FA Cup-sejr ude over Manchester United i mandags.

- Det er frustrerende for ham, men han har spillet flere kampe i denne sæson end tidligere. Han har vist sin vigtighed for holdet, siger Wenger ifølge Reuters om den så ofte skadede kantspiller.

Lørdag får Arsenal, som er på tredjepladsen i Premier League, besøg af West Ham i et London-derby.

Wenger må foruden Alex Oxlade-Chamberlain også undvære midtbanespillerne Mathieu Flamini og Jack Wilshere på grund af skader.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.