Arsenal jagter rekorder i FA Cup-finale
Arsenal kan lørdag vinde sin FA Cup-titel nummer 12. Arsène Wenger kan overgå Alex Ferguson med sjette titel.
Arsene Wenger er på jagt efter rekorder, når lørdag spiller FA Cup-finale mod danskerklubben Aston Villa.
Arsene Wenger er på jagt efter rekorder, når lørdag spiller FA Cup-finale mod danskerklubben Aston Villa. Foto: Alastair Grant/AP


Premier League-klubben Arsenal er på rekordjagt, når holdet lørdag spiller FA Cup-finale mod Aston Villa på Wembley i London.

Arsenals franske manager Arsène Wenger vil forsøge at føre sin klub helt til tops i FA Cuppen - ganske som han gjorde sidste år, hvor holdet vandt over Hull.

- Lykkes det, vil det være klubbens 12. FA Cup-titel, samtidig med, at det vil være Wengers sjette, og dermed har han én mere end hans tidligere rival, Manchester Uniteds Alex Ferguson.

Arsène Wenger hævde dog, at han er helt og aldeles uinteresseret i rekorder.

- Jeg vil da elske at sætte en milepæl, men jeg er ærligt talt ikke fokuseret på det. Jeg er mere fokuseret på, at vi har kæmpet så hårdt for at komme her til.

- Vi skulle vinde over Manchester United i Manchester, og vi har vundet store kampe for at komme til finalen. Nu vil vi gøre arbejdet færdigt, siger han.

For at gøre det, skal Arsenal nedkæmpe Aston Villa, som er i sin første FA Cup-finale i 15 år og ikke har vundet en pokal i 19 år. Aston Villa måtte også kæmpe med en nedrykningstrussel i Premier League i denne sæson.

Semifinalesejren over Liverpool har imidlertid givet Aston Villas spillere og fans håb om, at det kan lade sig gøre at nå helt til tops.

Om den danske landsholdsspiller Jores Okore er skadesfri og med hos Aston Villa trods et problematisk knæ, er endnu ikke meldt ud.

Uanset, om han er med, eller ej, så er Aston Villa undertippet. Ikke desto mindre, tror manager Tim Sherwood stadig på det.

- Jeg tror på, at vi får en lige så god indsats som mod Liverpool. Jeg ved, hvad drengene kan gøre i de her knald-eller-fald-kampe.

- Spillerne præsterede på højt niveau mod Liverpool, hvor de var undertippede. Vi fortjente at vinde den kamp, og jeg håber, at vi kan gøre det samme, siger Tim Sherwood.

Tim Sherwood har kun været manager hos Aston Villa i to måneder. Han overtog da Paul Lambert blev fyret, så han har ikke været med til at tabe i alt 0-8 til Arsenal over to kampe i Premier League i denne sæson.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.