Arret mand efterlyses: Krænkede 14-årig pige
Nordsjællands Politi leder efter arret mand, der forulempede en teenagepige.
En fremmed mand passede en 14-årig pige fra Allerød op. Hun har fortalt, at han tog hende på brysterne og forsøgte at kysse hende.
En fremmed mand passede en 14-årig pige fra Allerød op. Hun har fortalt, at han tog hende på brysterne og forsøgte at kysse hende. Scanpix - modelfoto


En blot 14-årig pige fra Allerød i Nordsjælland var torsdag i denne uge udsat for en chokerende oplevelse, da hun ved 14-tiden blev passet op af en fremmed mand, der krænkede hende.

Det skriver lokalavisen.dk.

Episoden fandt sted ved Einers Sti ved viadukten under Nymøllevej i Allerød, da pigen var på vej hjem fra skole. Ifølge politiet har pigen oplyst, at manden først spurgte efter telefonnumre og billeder, hvorefter han begyndte at tage på hendes bryster og kysse hende på munden.

Manden stoppede, fordi der kom en kvinde cyklende. Han stak da af på en hvid cykel ad stien med retning mod byen.

Pigens far anmeldte krænkelsen til politiet, som nu ifølge lokalavisen.dk efterlyser manden, der af pigen blev beskrevet som:

Cirka 25-30 år, cirka 175 centimer høj, lys i huden, østeuropæisk af udseende. Han talte gebrokkent engelsk, havde mørkt tilbagestrøget 'slikhår' og havde angiveligt flere ar på kinden og i ansigtet. Manden var klædt i en lyseblå regnjakke med hvide striber omkring ærmerne. Hans cykel var ligeledes hvid.

Har du oplysninger, der kan hjælpe politiet, skal du ringe 114.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.