Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Armstrong-sag belaster også Kreuziger

Den kommende Saxo Bank-Tinkoff Bank-rytter, Roman Kreuziger, har angiveligt brugt dopinglægen Michele Ferrari.

11. okt. 2012 kl. 16:22 (opdateret kl. 16:34)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Lance Armstrong har allerede fået frataget sine syv Tour de France-titler.
Lance Armstrong har allerede fået frataget sine syv Tour de France-titler. Foto: AP/Bas Czerwinski
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Det er ikke kun Lance Armstrong, der får sin cykelfortid plettet i de dokumenter, som det amerikanske antidopingagentur Usada har offentliggjort i forbindelse med den syvfoldige Tour-vinders dopingdom.

Flere andre ryttere nævnes i de dokumenter, som Usada har offentliggjort og sættes på den måde i forbindelse med brugen af ulovlige stoffer.

Det gælder også Roman Kreuziger, som fra og med den kommende sæson kører for Bjarne Riis' Saxo Bank-Tinkoff Bank.

Kreuziger har ifølge et vidneudsagn fra Leonardo Bertagnolli været kunde hos den italienske læge Michele Ferrari, der i sommer blev idømt livstidskarantæne fra professionel sport, fordi han har distribueret ulovlige dopingstoffer.

Det skete, mens Bertagnolli var holdkammerat med Kreuziger på Liquigas-holdet.

- Vi snakkede om det indbyrdes, og holdet vidste det. Pellizotti, Kreuziger, Gasparotto, Chicchi. I 2007 så jeg også Popovych og Bileka, hedder det i et vidneudsagn fra Bertagnolli, som Cyclingnews har oversat fra italiensk.

Bertagnolli har desuden fortalt, at Ferrari lærte ham, hvordan man kunne undgå at blive testet positiv for epo ved at bruge meget små doser.

Den italienske læge har angiveligt også vist, hvordan Bertagnolli kunne foretage bloddoping efter højdetræning og på den måde skjule det bedre.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites