Arla: Muhammed-tegningerne er ikke et emne mere
Mejeriselskabet Arla blev ramt hårdt af boykot under Muhammed-krisen, men tordner i dag frem i Mellemøsten.
Mejerivirksomheden Arla har vendt et milliardtab i Mellemøsten efter Muhammed-krisen til en blomstrende forretning og har i dag - ti år efter offentliggørelsen af tegningerne - næsten tredoblet sin omsætning fra niveauet før krisen.
Mejerivirksomheden Arla har vendt et milliardtab i Mellemøsten efter Muhammed-krisen til en blomstrende forretning og har i dag - ti år efter offentliggørelsen af tegningerne - næsten tredoblet sin omsætning fra niveauet før krisen. Foto: Arla/free


Mejerigiganten Arla ser i dag kun Muhammed-krisen i bakspejlet og har fået forretningen tilbage på sporet, efter den massive boykot selskabets produkter blev udsat for som følge af Jyllands-Postens karikaturer.

Boykotten i Mellemøsten kostede i årene 2006-2009 Arla i omegnen af to milliarder kroner i omsætning, men i dag har forretningen rettet sig og er endda vokset til en årlig omsætning på cirka 5,5 milliarder kroner, fortæller koncernchef Finn Hansen.

- Vores forretning i regionen er i dag omkring tre gange større, end den var for 10 år siden, og vi oplever ikke, at begivenhederne dengang skygger for vores forretning i dag, siger han til Ritzau.

- Vi oplever, at vi konkurrerer på lige vilkår med andre mejeriselskaber og registrerer ikke nogen form for bagsnak blandt forbrugerne eller på de sociale medier.

- Det er simpelthen ikke noget emne mere, siger Finn Hansen.

Kort efter protesterne mod Muhammed-tegningerne toppede i februar 2006 vakte Arla opsigt ved at indrykke arabisksprogede annoncer i 25 aviser i Mellemøsten, hvori selskabet tog afstand fra tegningerne.

Den tidligere imam, Akhmed Akkari, der var med til at opildne til hadet mod Danmark, har i en bog sidste år desuden hævdet, at Arla i samme periode betalte penge til muslimske organisationer i Mellemøsten for at mildne boykotten.

Den udlægning ønsker koncernchef Finn Hansen i dag ikke at kommentere.

- Der er afsindig mange versioner af, hvad der foregik dengang, og vi har besluttet ikke at kommentere dem, selvom man godt kunne have lyst til det engang imellem, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.