Arbejdsreform mødt med pift og buhråb i Frankrigs parlament
En reform af det franske arbejdsmarked gør det lettere for arbejdsgivere at fyre og ansætte medarbejdere.
Frankrigs premierminister, Manuel Valls, ankommer til parlamentet for at forklare, hvorfor regeringen har vedtaget en arbejdsreform per dekret.
Frankrigs premierminister, Manuel Valls, ankommer til parlamentet for at forklare, hvorfor regeringen har vedtaget en arbejdsreform per dekret. Foto: Christophe Ena/AP


Frankrigs regering besluttede tirsdag at omgå parlamentet og per dekret vedtage en arbejdsreform, der blandt andet vil gøre det lettere for arbejdsgivere at fyre og ansætte medarbejdere.

Det har fået modstanderne til at meddele, at de torsdag fremsætter en mistillidsdagsorden til regeringen. Får den flertal, falder regeringen, og reformen bliver ikke til noget.

Med stor sandsynlighed ville en gruppe medlemmer fra præsident François Hollandes socialistparti have nedstemt loven, hvis de havde fået mulighed for det. Så det er en stærkt upopulær beslutning, som regeringen har truffet.

Beslutningen blev meddelt af premierminister Manuel Valls efter flere ugers gadedemonstrationer mod loven.

- Fordi landet må bevæge sig fremad, så har kabinettet bemyndiget mig til at tage regeringsansvaret, og det vil jeg gøre senere, fortalte Valls parlamentet, hvor der lød buhen og piften fra en gruppe, mens regeringens ministre klappede.

Et nederlag ville have været en tung byrde for en i forvejen upopulær præsident François Hollande. Han har sagt, at han kun vil søge genvalg, hvis han får sænket arbejdsløsheden, der nu ligger over ti procent.

To højreorienterede partier har anmeldt en mistillidsdagsorden mod regeringen, og de håber på at få støtte fra utilfredse medlemmer i Socialistpartiet og på venstrefløjen.

Hollande ønsker med loven også at sende et signal til investorer om at satse på fransk arbejdskraft og produktion.

Det var en sjældent benyttet paragraf i Frankrigs forfatning, som blev anvendt for at få arbejdsreformen igennem.

Det er paragraf 49.3, som gør det muligt at regere per dekret. Den blev til, da en ny forfatning skulle skrives under den magtfulde Charles de Gaulle, der var præsident i 1960'erne.

Modstandere siger, at loven undergraver arbejderrettigheder, mens arbejdsgiverorganisationer har beklaget sig over, at den ikke går langt nok.

Arbejdsgivere får for fremtiden ret til at forhandle kortere eller længere arbejdstid i forhold til 35-timers arbejdsugen. Gennemsnitligt skal de 35 timer nås over en længere periode.

Betingelserne for at fyre folk og den kompensation, der følger med, lempes.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.