Arbejdsmiljøet under pres: Regeringen skærer ind til benet
Ikke siden 2003 har det offentlige brugt færre penge på at sikre et godt arbejdsmiljø. Der er ingen objektivt gode grunde til at neddrosle indsatsen, siger ekspert.
Den offentlige indsats på arbejdsmiljøområdet bliver nedprioriteret. Det københavnske metrobyggeri er et af de steder, hvor der har været problemer med arbejdsmiljøet.
Den offentlige indsats på arbejdsmiljøområdet bliver nedprioriteret. Det københavnske metrobyggeri er et af de steder, hvor der har været problemer med arbejdsmiljøet. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix/arkiv


Vindmøllearbejdere, der bliver syge. Metroarbejdere, der udsættes for ulykker. Offentligt ansatte, der går ned med stress.

Selvom der hele tiden kommer nye eksempler på problemer med arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser, så bliver den offentlige indsats på arbejdsmiljøområdet nedprioriteret. I hvert fald hvis man gør det op i kolde kontanter.

Det fremgår klart af en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Der er i år afsat 700,2 millioner kroner på finansloven til arbejdsmiljøområdet. Det er omkring 100 millioner kroner mindre end sidste år, og man skal helt tilbage til 2003 for at finde et år, hvor der blev brugt færre penge på arbejdsmiljøindsatsen end i 2016.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Kan få konsekvenser

På baggrund af opgørelsen opfordrer Socialdemokraternes arbejdsmiljøordfører, Lennart Damsbo-Andersen, regeringen til at genoverveje sine økonomiske prioriteringer.

- Statistikken over ulykker og arbejdsskader viser, at det stadig er bidende nødvendigt med en markant arbejdsmiljøindsats. Mange af midlerne på arbejdsmiljøområdet har været projektmidler, og dem har regeringen valgt ikke at forlænge. Det er bekymrende, og det er uholdbart i længden at fortsætte på den måde, siger han til Avisen.dk.

Det er ikke mindst Arbejdstilsynet, som må klare sig for færre midler i år end tidligere. Og det er noget, der vil kunne mærkes, vurderer arbejdsmiljøforsker Ole Gunni Busck, lektor ved Aalborg Universitet.

- Al forskning viser, at myndighedsindsatsen er nødvendig for at sikre et godt arbejdsmiljø. Derfor må man antage, at det kan få konsekvenser, når man skærer ned på Arbejdstilsynet, siger han til Avisen.dk.

Flere psykiske arbejdsskader

Arbejdsmiljøforskeren kan ikke få øje på nogen objektivt gode grunde til at skære ned for arbejdsmiljøindsatsen.

- Når vi kigger på de fysiske arbejdsskader af den mere traditionelle slags og arbejdsulykker, så er vi stadig på et rimelig højt niveau. Og der har hverken været en markant stigning eller et markant fald i de senere år. Men på det psykiske område har der været en kraftig stigning over de seneste fem-seks år.

- Så hvis antallet af arbejdsskader er det primære parameter, så berettiger det på ingen måde til en nedskæring, siger Ole Gunni Busck.

De seneste tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at der i 2015 blev anmeldt 41.823 nye sager om arbejdsskader. Det er et lille fald i forhold til året før, men en stigning på 16 procent i forhold til 2010.

V: Vi ligger på et fint niveau

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), der holder sommerferie.

Men Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, mener ikke, at det handler om at tilføre flere penge til arbejdsmiljøområdet. 

- Vi ligger på et fint niveau. Vi er heldigvis blevet langt bedre til at få mere kvalitet for de penge, vi bruger på arbejdsmiljøområdet, så samlet set har vi en rigtig fornuftig arbejdsmiljøindsats, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.