Da en arbejdsløs kvinde fra Helsingør i slutningen af februar sidste år vandt intet mindre end 315 millioner kroner i Eurojackpot, var det Danmarkshistorien største gevinst.
Kvinden, der har fem børn, skrev formentlig også Danmarkshistorie, da det knap tre uger senere kom frem, at hun havde brugt alle pengene.
Heldigvis var de ikke bare brugt på tant og fjas, men via et investeringsfirma var pengene lynhurtigt blev sat i fast ejendom, aktier og obligationer.
Ejendom ved Kronborg
Nu skriver BT, at kvinden og hendes mand har oprettet et firma, der har købt 11 erhvervsejendomme i og omkring deres hjemby Helsingør for 34,25 millioner kroner.
- Parret gør meget ud af at handle lokalt. Og de er absolut ikke de eneste, som handler ejendomme i Helsingør. Men jeg synes, at det er positivt, at man gerne vil investere lokalt i den by, hvor man kommer fra, fortæller Ken Torpe Christoffersen fra WTC advokaterne til avisen.
Den dyreste ejendom parret har købt indtil nu, kostede næsten 10,5 millioner kroner og ligger tæt på Kronborg Slot.