Hvis det står til Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, så skal flere seniorer på arbejdsmarkedet sætte en prop i tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
I et interview fredag opfordrede DF-formanden virksomhederne til at flytte fokus fra at rekruttere udlændinge til at lave attraktive seniorordninger, så danskerne bliver længere på arbejdsmarkedet.
Men det er utopi at tro, at det alene kan fjerne behovet for at ansætte udlændinge, lyder modsvaret fra Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri.
En katastrofe for Danmark
Det er nemlig ikke et spørgsmål om enten seniorer eller udlændinge, men derimod både og, påpeger Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri.
- Vi ser lige nu, at beskæftigelsen stiger kraftigt blandt den ældre del af befolkningen. Både når det gælder dem over 60 og også folk over 65 år. Men samtidig ser vi også, at vi får mere og mere brug for udenlandsk arbejdskraft. Så det ene udelukker ikke det andet, siger han.
Samme melding kommer fra underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Erik Simonsen.
- Det giver ikke rigtig mening at sige, at hvis vi får nogle flere seniorer på arbejdsmarkedet, så skal vi ikke bruge udenlandsk arbejdskraft.
- Det vil være en katastrofe for Danmark, hvis vi sagde, at den udenlandske arbejdskraft skal væk. Der er over 140.000 udlændinge på det danske arbejdsmarked, og det kunne ikke hænge sammen uden dem, siger Erik Simonsen.
Seniorer som arbejdskraft-reserve
I interviewet, der blev bragt i Avisen.dks søstermedie, Ugebrevet A4, peger Kristian Thulesen Dahl på, at politikerne på Christiansborg - herunder Dansk Folkeparti - har gjort sit til at holde folk længere på arbejdsmarkedet. Blandt andet med tilbagetrækningsreformer. Nu er det op til virksomhederne at tage ansvar
- Hvis virksomhederne formår at fastholde flere seniorer, ligger der en stor arbejdskraft-reserve dér. Det er helt afgørende, at man får en diskussion om, hvad skal der til for at det lykkes, siger Thulesen Dahl.
Hverken DA eller DI er dog enige i, at der er behov for mere fokus på seniorordninger i de danske virksomheder.
- Tilbagetrækningsalderen stiger kraftigt i disse år, så der er ikke noget, der tyder på, at virksomhederne ikke gør det, der skal til, siger Steen Nielsen fra Dansk Industri.
Og i DA mener Erik Simonsen ligefrem, at det vil være til skade for de ældre medarbejdere, hvis arbejdsgiverne laver særlige seniorordninger.
- Man skal lade være med at rende rundt og lave alle mulige krummelurer og særordninger for seniorer. Så vil man virkelig begynde at stigmatisere folk på grund af deres alder. Vi skal i det hele taget væk fra at tale om alder som et særligt parameter, siger han.
Det handler i stedet for, om at tilpasse arbejdsforholdene til den enkelte - uanset alder, lyder det fra DA.
- Der kan meget vel være nogle særlige forhold for en ældre medarbejder, så det vil give mening med en kortere arbejdstid eller mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, men det kan der ligeså godt være for en 28-årig enlig far eller for én, der er kommet til skade, siger Erik Simonsen.
Man løser ikke problemet med lavere lønninger
Kristian Thulesen Dahl forudser, at det vil skabe pres på de danske lønninger, hvis Danmark tager imod flere flygtninge og migranter. DF-formanden henviser blandt andet til diskussionen om en særlig indslusningsløn for flygtninge.
Men også på dette punkt er Thulesen Dahl på vildspor, lyder det fra arbejdsgiverne, som slet ikke ønsker en indslusningsløn.
- Vi har et aftalesystem, hvor vi har aftalt nogle mindstelønninger. Det sætter vi overhovedet ikke spørgsmålstegn ved. Og jeg har simpelthen svært ved at se rationalet ved en indslusningsløn.
- Problemet i Danmark er ikke, at der mangler arbejde til folk, problemet er snarere, at der mangler arbejdskraft. Og det løser man ikke ved at sætte lønningerne ned, siger Steen Nielsen fra DI.
Både DI og DA mener, at der i højere grad er brug for reformer, som gør det mere attraktivt for danskerne at arbejde til lønninger, der ligger i den lavere ende af de overenskomstmæssige aftaler. Det kan blandt andet ske ved at sænke de offentlige overførsler, lyder det.