Danskerne overdriver stress på arbejdet.
Sådan lød det opsigtsvækkende budskab fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) for få dage siden på trods af, at anmeldelserne af stress, depression og andre psykiske erhvervssygdomme på ti år er steget med 170 procent.
Arbejdsgiverorganisationen henviser til, at meget få af de anmeldte psykiske arbejdsskader ender med at blive anerkendt - og dermed udløser erstatning, og at Arbejdstilsynet meget sjældent udsteder påbud til virksomheder, der har problemer med det psykiske arbejdsmiljø.
Men ingen af argumenterne holder vand, vurderer en af landets førende eksperter i arbejdsmiljø.
LÆS OGSÅ: DA: Det er ikke jobbets skyld, at du bliver stresset
- Det er stort set umuligt at få anerkendt arbejdsskader, der har noget med stress at gøre. Arbejdsskadesystemet er simpelt hen ikke indrettet til at give erstatning for psykiske arbejdsskader. Men der er tværtimod mange andre indikationer på, at dårligt psykisk arbejdsmiljø er et stort og voksende problem, siger Peter Hasle, der er professor på Aalborg Universitet.
30.000 kontrolbesøg i 2014
I 2014 udstedte Arbejdstilsynet kun påbud om psykisk arbejdsmiljø i tre procent ud af 30.000 kontrolbesøg på danske arbejdspladser.
Men netop Arbejdstilsynets indsats har Rigsrevisionen for nylig stemplet som utilstrækkelig og utidssvarende.
Rigsrevisionen lægger i deres kritik vægt på, at der er dokumentation for, at en femtedel af det langvarige sygefravær er relateret til problemer i det psykiske arbejdsmiljø.
Problemet er, at Arbejdstilsynets 20 år gamle retningslinjer for kontrol af psykisk arbejdsmiljø stort set kun giver mulighed for at udstede påbud i åbenlyse sager - for eksempel om vold eller trusler.
Det er derimod meget vanskeligt at reagere, når der er tale om stress eller depression som følge af stort arbejdspres, forklarer Peter Hasle.
- Derfor er det simpelt hen ikke retvisende at bruge Arbejdstilsynets påbud som rettesnor for omfanget af problemer med det psykiske arbejdsmiljø, siger han.
LO: DA taler mod bedre vidende
Hovedorganisationen LO, som repræsenterer over en million lønmodtagere, kritiserer DA for at negligere problemet.
- De taler mod bedre vidende. Det er virkelig ærgerligt, og jeg forstår det ærligt talt ikke, siger næstformand Lizette Risgaard.
En omfattende undersøgelse foretaget af Epinion blandt 2.400 medlemmer af fagforbundet HK/Privat viste for nylig, at ni procent har været sygemeldt med stress inden for det seneste år.
46 procent af de samme medlemmer oplever, at ledelsen på deres arbejdsplads ikke gør noget for at forebygge stress.
Næstformand i HK/Privat Marianne Vind kalder det et selvmål, at DA i Politiken henviser til, at problemet med arbejdsrelateret stress er noget, som "fagbevægelsen påstår".
- De forsøger selvfølgelig at sikre, at arbejdsgiverne ikke skal bruge en krone mere end nødvendigt på det her pjat med arbejdsmiljø. Men dårligt psykisk arbejdsmiljø vil ramme virksomhederne som en boomerang i form af dyre langtidssygemeldinger, medarbejderflugt og røde tal på bundlinjen. Jeg kan ikke se gevinsten ved at underspille problemet, siger hun.
DA: Det er ikke arbejdets skyld
DA står dog fast på, at problemet med arbejdsrelateret stress er mindre, end fagbevægelsen taler det op til at være.
Direktør Pernille Knudsen afviser ikke, at mange føler sig stressede, men sætter stort spørgsmålstegn ved, om det har noget med arbejdet at gøre.
- Det lave antal anerkendelser er et udtryk for, at stress og depression sjældent skyldes arbejdsmæssige forhold. Der er med andre ord ikke evidens for, at det er forholdene på arbejdspladsen, som gør folk syge, siger hun.
Både fra politisk hold og mellem arbejdsmarkedets parter er der på det seneste sket en optrapning af diskussionen om stress og psykisk arbejdsmiljø.
Ifølge professor Peter Hasle er det et kildent emne for arbejdsgiverne, fordi en styrket indsats for at forhindre arbejdsrelateret stress vil gribe ind i arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet.
- Der er mange indikationer på, at problemet vokser, men arbejdsgiverne er samtidig meget betænkelige ved, at myndighederne eller fagbevægelsen skal til at blande sig i, hvordan de leder og fordeler arbejdet, siger han.