Albummet 'The Crying Light' røg direkte ind på en tredjeplads i Danmark. I Norge klarede det sig endnu bedre, hvor det i øjeblikket er placeret på en andenplads, og Spanien er lige efter med en fjerdeplads.
USA har derimod ikke taget særlig varmt i mod det nye album fra 'Antony and the Johnsons'. Det har kun solgt 7.837 eksemplarer og har lagt sig langt nede på listen over bedstsælgende album på en 65. plads.
Forsanger Antony Hegarty opfatter sig selv som født i en forkert krop. Det vil sige, at han føler sig selv mere som kvinde end mand og går dermed ind under kategorien 'transgender'. Måske er det denne atypiske seksualitet, der gør, at amerikanerne har svært ved at acceptere ham, skriver Gaffa.