Ansatte trues - også uden for jobbet: Nu gribes der ind
En ny lov skærper arbejdsgiverens ansvar for at beskytte den ansatte mod vold og trusler, der er relateret til arbejdet.
En ny lov skærper arbejdsgiverens ansvar for at beskytte den ansatte mod vold og trusler, der er relateret til arbejdet.
En ny lov skærper arbejdsgiverens ansvar for at beskytte den ansatte mod vold og trusler, der er relateret til arbejdet. Colourbox


Rigtig mange ansatte bliver hver dag chikaneret eller udsat for vold i forbindelse med deres job. Men det skal der nu gøres noget ved.

Derfor forventes Folketinget i dag at vedtage en ny lov, som skærper arbejdsgiveres ansvar for at beskytte ansatte mod arbejdsrelateret chikane og overgreb uden for normal arbejdstid.

- Vold mod ansatte har været stigende og desværre også noget, vi ser, når man ikke er på arbejde, men hjemme med familien, siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen og tilføjer:

- I dag har arbejdsgivere pligt til at forebygge vold på arbejdspladsen. Fremover gælder den pligt også vold uden for arbejdstiden, der skyldes det job, man har. Det er helt uholdbart og uacceptabelt, at mennesker, som bare passer deres arbejde, bliver truet, spyttet eller slået på. Uanset om det er på jobbet eller hjemme.

Udover at forpligte arbejdsgiverne til at udarbejde retningslinjer for, hvordan vold og trusler skal håndteres, når medarbejderen stempler ud, forpligter den nye lov også arbejdsgiveren til følge op chikanen. For eksempel ved at hjælpe med politianmeldelse eller krisehjælp.

Samtidig omfatter den også de trusler og den chikane, der finder sted på internettet.

Et stigende problem

Loven, der forventes at træde i kraft den 1. februar, bliver taget godt imod af flere parter.

- Det er rigtig fint, at man pålægger arbejdsgiverne det her udvidede ansvar, for det er et stort problem generelt, siger Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, og bakkes op af Majbrit Berlau, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening:

- Det vil helt klart være en hjælp for den enkelte medarbejder, at arbejdsgiverens ansvar for at håndtere og forebygge vold og chikane udvides. Dansk Socialrådgiverforening har været med til at pege på, at netop chikane og krænkelser på internettet er et stigende problem, og at det burde omfattes af lovforslaget. Det er vi derfor rigtig glade for, at lovgiverne har handlet på, siger hun og understreger, at Dansk Socialrådgiverforening allerede er i gang med at klæde tillidsfolkene på til opgaven med at udvikle nogle faste procedurer for, hvad man skal gøre, når medarbejdere udsættes for digital chikane.

Går ud over familien

Både betjente og socialrådgivere er da også nogle af de grupper, der med daglig kontakt til borgere, er særligt udsatte for chikane.

De nyeste tal fra Dansk Socialrådgiverforenings viser blandt andet, at 21 procent af medlemmerne har oplevet trusler om vold inden for det seneste år, og ifølge Claus Oxfeldt er problemet også stigende for landets betjente.

- Jeg tror, at for mange betjente stiltiende har accepteret, at det var et vilkår ved deres job, uden at man centralt har været klar over problemets omfang, siger han og henviser til, at man først i maj 2013 for alvor fik afdækket problemets omfang.

Ifølge Claus Oxfeldt er det meget forskellige former for chikane, som politifolkene møder.

- Det sker både på nettet og i arbejdssammenhæng. Men det, der for alvor er slemt, er, når det går ud over familierne. Vi har set et tilfælde, hvor moderen til en betjent gennem to timer blev forfulgt i sin bil af anden bilist gennem en by. Vi har også oplevet flere tilfælde, hvor personer, som betjente har været i forbindelse med, står og kigger ind i den børnehave, hvor betjentene har børn. Kun fantasien sætter grænser for, hvad de skal stå model til af chikane, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.